Tag: Zaha Hadid Architects

Talk of the town

Heydar Aliyev Center  tegnet af Zaha Hadid Architects. Foto: Hufton+Crow.

Der findes vel næppe en arkitekt, der sætter så markante fingeraftryk som Zaha Hadid. Hendes organiske formsprog er af en anden verden og uanset om man er fan eller ej, kommer man ikke udenom at hendes arkitektur er statements som gør en forskel. Sådan er det også med kultur- og koncerthuset Heydar Aliyev Center i Azerbaijans hovedstad Baku.

Foto: Helene Binet.

Text: Susanne Holte

Azerbaijans hovedstad Baku har fået et arkitektonisk monument, der adskiller sig markant fra byens øvrige bygningsmasse. Midt i byen, der er stærkt domineret af sit tidligere tilhørsforhold til Sovjetunionen med prunkløs øst-modernisme, har Zaha Hadid Architects skabt et organisk kultur- og koncerthus, der bryder med gamle normer og som i stedet skal signalere optimisme og trække tråde til landets gamle kultur.

Foto: Iwan Baan

Zaha Hadid Architects vandt projektet i en konkurrence i 2007 netop med den begrundelse at bygningsværket trækker tråde til Azerbaijan’s gamle bygningstraditioner, der er påvirket af islamisk arkitektur og formsprog med kalligrafiske mønstre og en tæt relation mellem eksteriør og interiør. Der er dog på ingen måde tale om en direkte fortolkning, men snarere om en moderne udlægning. Bygningen spiller først og fremmest sammen med grundens topografi ved at lade arkitekturen fylde rummet ud med rytmiske terrasser og ved at lade hele bygningsmasse trykke sig horisontalt til jorden.

Foto: Hufton+Crow

Foto: Hufton+Crow.

Foto: Hufton+Crow.

Foto: Helen Binet.

 

www.zaha-hadid.com

 

Arkitektonisk perle i Glasgow

Zaha Hadid er helt sin egen – hendes dynamiske og flydende linier er let genkendelige og ingen formår som hun, at at bringe bevægelse ind i arkitekturen. En af hendes seneste bedrifter er The Riverside Museum i Glasgow, der på ganske få uger allerede har trukket mere end en halv million besøgende.

Text: Susanne Holte

Fotos: Alan McAteer, Hufton + Crow, Helen Binet

The Riverside Museum i Glasgow er ikke blot et kraftigt arkitektonisk statement, det er også blevet en publikumsmagnet. På mindre end syv uger har mere end en halv million gæster besøgt museet for transport og skibsbyggeri. Successen kan ikke blot tilskrives den store samling af maskiner af enhver tænkelig art, den falder i høj grad også tilbage på Zaha Hadid Architects, som har skabt et bygningsværk afledt af konteksten. Placeret i det dynamiske krydsfelt, hvor River Kelvin møder Clyde, flyder designet fra byen ud mod floden, og symboliserer på den måde en dynamisk sammenhæng mellem land og vand, forvandlingen fra et stof til et andet. Arkitekturens flydende former og lineære flow bliver på magisk vis til en tredie flod, der flyder gennem et af byens historiske områder.

-Glasgows historie er uløseligt forbundet med River Clyde og det har inspireret til museets design, forklarer Zaha Hadid. Ved hjælp af arkitekturen kan vi udforske fremtidige muligheder samtidig med at vi udforsker det kulturelle element, der har kendetegnet byen.