Akustik med trumf på det visuelle

En ny type akustisk væg- og loftsbeklædning fra svenske BAUX, fremstillet af organiske og miljøvenlige materialer, skaber vellyd og godt indeklima – samtidig byder det funktionelle byggemateriale på nye muligheder for at skabe rum med kreativ pondus. Det har man fundet ud af ude i den store verden, hvor Google, Linkedin, Volvo, Stella McCartney og KPMG har overgivet sig til de dekorative akustikvægge.

BAUX tilbyder et kreativt værktøj til at skabe individuelle rum med masser af attitude samtidig med at man får lyd- og klimareguleret på en miljøvenlig måde.

BAUX tilbyder et kreativt værktøj til at skabe individuelle rum med masser af attitude samtidig med at man får lyd- og klimareguleret på en miljøvenlig måde.

Kreativitet og funktionalitet er ligeværdige størrelser for idémagerne bag BAUX, der er på banen med en innovativ kollektion af akustikplader, fremstillet af miljøvenlige og genanvendelige materialer. Det er blandt andre de kreative kræfter bag den svenske designertrio, Form Us With Love, der har taget initiativet til BAUX – ganske enkelt for at bringe lidt X-faktor til det traditionelle byggeri (Bau). Med afsæt i et velkendt og afprøvet byggemateriale, udviklet og fremstillet af Träullit, har BAUX føjet nye dekorative og funktionelle elementer til blandingen af træuld, cement og vand. Den svenske virksomhed, der i Danmark er repræsenteret af Kapitel2, har kort fortalt gjort det traditionelle byggemateriale mere sexet. Designerne har udviklet en stor kollektion af fleksible væg- og loftselementer i et hav af farver, former og formater.

Tile og Plank fra BAUX er en helt ny kollektion af akustikmosaikker holdt i naturlige farver.

Tile og Plank fra BAUX er en helt ny kollektion af akustikmosaikker holdt i naturlige farver.

Kreativt værktøj

”Akustikmosaikkerne giver uanede muligheder for at skabe dekorative rum med en meget individuel og stærk signalværdi. Det vil sige, at arkitekter og bygherrer får et fantastisk kreativt værktøj, som samtidig imødekommer en lang række funktionelle udfordringer i moderne byggeri og indretning,” forklarer Rasmus Gyberg, der er indehaver af Kapitel2. ”Akustikken er en af de helt store temaer i alle byggeprojekter og renoveringer. Med akustikmosaikkerne fra BAUX er det nu muligt at reducere rumstøj samtidig med, at man føjer et dekorativt element til indretningen. Mosaikkerne er også fugt- og klimaregulerende. De opmagasinerer varmen i rummet og frigiver den igen når temperaturen falder, og sikrer dermed et lavt energitab. Materialernes høje PH-værdi sikrer samtidig fliserne mod råd,” supplerer medindehaver Christian Skriver fra Kapitel2.

Akustikmosaikkerne fra BAUX er fremstillet af naturens egne materialer: træ, cement og vand.

Akustikmosaikkerne fra BAUX er fremstillet af naturens egne materialer: træ, cement og vand.

Effektiv lydabsorbent

Det rustikke materiales funktionelle egenskaber blev allerede dokumenteret tilbage i 40’erne og kombinationen af træuld, cement og vand har for længst bevist sin evne som en yderst effektiv lydabsorbent. Det nye er, at BAUX har forfinet og optimeret materialet. De svenske designere har ganske enkelt føjet æstetik til produktet og har dermed skabt en mulighed for at indrette individuelle rum med masser af attitude. Akustikmosaikkerne fås i en bred farvepalet og i størrelser, der matcher både store og små rum – både som mosaikker og paneler. Mulighederne for at mikse farver, former og formater er næsten uanede og stilmæssigt er det kun fantasien, der sætter grænser. Seneste nyhed fra BAUX er Plank og Tile-kollektionen, inspireret af den måde man lægger mursten og parket i diagonaler, sildebensmønster og flet. Farverne er afdæmpede, med afsæt i naturen og kollektionen indbyder til elegante, kunstneriske og håndværksprægede løsninger. Produkterne fra BAUX vandt i foråret ”Best of the Best” prisen indenfor kategorien Interior Design. Prisen uddeles af German Design Council. På den internationale referenceliste findes brands som Google, Volvo, Linkedin, Stella McCartney, Accenture, KPMG og Selfridges & Co.

Holdet bag BAUX er Fredrik Franzan, Johan Ronnestam, Jonas Pettersson, Petrus Palmér og John Löfgren.

Holdet bag BAUX er Fredrik Franzan, Johan Ronnestam, Jonas Pettersson, Petrus Palmér og John Löfgren.