R

I en tid, hvor mange atter forsøger at få kollektivet sat på dagsordenen til fordel for dyrkelsen af selvet, er det stadig det individuelle udtryk, der hersker. Vi tørster efter det unikke udtryk, efter det personlige statement – måske med den forskel at vi nu gerne omgiver os med produkter og design, der viser spor efter andre levende og kreative mennesker. Vi er på jagt efter ting, der ser ud som er de skabt specielt til os – eller allerbedst: ligner noget vi selv har frembragt.

Text: Susanne Holte

Jeg kender en, der ikke er bleg for at indrømme at hun ikke hverken har evner eller lyst til at lave mad. Det afholder hende heldigvis ikke fra at invitere gæster til middag. Hun får blot maden udefra og beder så leverandøren om at anrette den lidt sjusket, så den ser hjemmelavet ud. Noget nær sådan er Online Pokies det også i et lille hjørne af designverdenen, hvor unge uprøvede og etablerede designere hygger sig med at frembringe møbler, brugskunst, lamper og tæpper, der ligner hjemmesløjd – noget vi alle kunne have været ophavsmand eller kvinde til. Resultaterne er mangeartede og man kan ikke tale om en egentlig stil, nærmere om studier, grænsesøgning, leg og afprøvning af materialernes potentiale. For nogen er det selve arbejdsprocessen, der er i fokus, for andre handler det om at signalere noget autentisk, back to basic og ikke mindst respekt for naturen, ressourcerne og nogle af gamle håndværkstraditioner. Der eksperimenteres lystigt med genbrugsmaterialer, naturmaterialer og materialer i ny kontekst. Stilen emmer af humor, men der er en god portion alvor i galskaben. Uanset ideologierne bag produkterne appellerer tingene til os fordi de føjer sig fint til vores iscenesatte historie om det individuelle, søgende og spirituelle menneske.