Tag: natur

Elit

Fadet, tallerkenen, bordet, blomsten. Hverdagens mest almindelige genstande og naturens mest elskede forekomster er med til at ramme de fleste menneskers liv ind. Det er set i den kontekst at Marianne Nielsen og Anne Tophøj gør fælles front i en udstilling på Copenhagen Ceramics, hvor de undersøger hvorfor og hvordan vi værdsætter disse almene udtryk for kultur og natur, og forsøger at besvare spørgsmålet: hvad er elitær folklore. Hvad sker der, når det folkloristiske ses gennem elitære briller, og omvendt, når det elitære bringes ind i folklorens verden.

Marianne Nielsen indtager en meget særlig position i dansk keramik. Hun interesserer sig på en næsten nørdet måde for naturens rolle i vores kultur. Gennem de seneste år er hendes arbejde oftest mundet ud i konkrete gengivelser af naturemner; bjerge, fjer og blade, og nu blomster og planter. Som en slags souvenirs henviser de til noget udenfor os, som er vedvarende, universelt og som ved sin ægthed rummer grundlæggende skønhed. Alligevel handler naturgengivelserne om os selv, fordi det er gennem vores eget blik, at emnerne får mening.  Marianne Nielsen siger: ’Blomster indtager en beskeden position i kunsten som noget banalt, blødt, ofte tildelt dekorationens birolle. Jeg har her ladet blomsten stå alene for derved at udgøre hele værket. Værkerne handler om det, der ikke er direkte til stede  – referencerne, der knytter sig til blomster, både som skønhedsrepræsentanter og natursouvenirs. Men også om den brug af dem, der har slidt blomstermotivet ned til en kliché.’

På lignende måde arbejder Anne Tophøj med de værdier og betydninger, der kan være indlejret  i ting. Enten fordi tingene rummer konkrete billeder eller symboler og derigennem videregiver  en historie eller et budskab eller ved, at de appellerer til en bestemt brug eller håndtering.  Karakteristisk for hendes arbejde har hun taget fat i tallerkenen og fadet, der er objekter, som vi  alle kender godt og bruger dagligt. Som hun selv udtrykker det: ’ Tallerkenen og fadet er et tegn  på menneskelig kultur og hæven sig over dyrene; det er centralt i alle menneskers spiseritualer  og den daglige spisning. Det er genstande, som vi alle har til fælles; et universelt, banalt uundværligt redskab, der hjælper os til at opretholde livet. Det er elskede og værdsatte objekter, som gennem tiden og i forskellige kulturer er lavet i utallige udformninger, til brug og til pynt, til bordet og til væggen.’ Til denne udstilling har Anne Tophøj arbejdet med to genstandstyper: Fadene, der bruger fladen  til primitive og forenklede billedlige repræsentationer af liv og død. Hun kredser om ansigtet og kraniet som et almenmenneskeligt symbol.  Parallelt hermed undersøger hun tallerkenen, der som et andet redskab signalerer at skulle bruges til noget bestemt – formen bestemmes af, hvad den  skal kunne rumme. 

Udstillingen Elitær Folklore kan ses fra den 25. oktober til den 17. november 2012 hos Copenhagen Ceramics i Smallegade 46 på Frederiksberg.

 

 

Avantgarden

Alice i Eventyrland i farverig fusion med Narnia. Frodig urtehave med udsigt til romantisk rosengård. Organisk fantasy-world i kontrast til skovens rustikke realitet. Saftige tropiske tableauer i dialog med en skandinavisk farvepalet fyldt med grønt. Alt sammen ingredienser i en ny trend, som man kunne betegne som manipuleret natur.

Text: Susanne Holte

Kunstscenen flyder endnu engang over af saftige farver og frivole former hentet i naturen. Tankerne ledes hen på de bugnende frugtfade og buketter, der gennem århundreder har inspireret malere over hele Europa, men også på de opstyltede naturtableauer, der både rummer det trygge og det uforudsigelige element. Gallerierne inviterer indenfor for at vise kunstnernes respektløse omgang med naturen, med farverne og materialerne. Samtidig gør designerne dem kunsten efter og tager os med på en lystvandring ind i en iscenesat og manipuleret natur med botaniske mutationer og designs, der både forlyster og foruroliger. De præsenterer os for syrede farver, kunststoffer og forvredne former, men også for naturmaterialer, hvor designerne næsten har arbejdet med ført hånd i bestræbelserne på at fortolke træer, grene og blomster. Her er poesi, politisk korrekt øko-ånd, teknologi og håndværk i en skøn blanding. Minimalismen har trange kår i dette univers, men stilen, der på mange måder er ganske uskøn, udmærker sig ved en pæn portion humor, uhøjtidelighed og livsglæde.

Den spanske designer Andere Monjo er fascineret af naturens egne materialer. Her har han koblet nogle egetræsplanker med grenene fra et blommetræ. Ideen med Plum Tree Stool er at minde os om den tætte forbindelse mellem de forarbejdede og de uforarbejdede materialer. www.anderemonjo.com

Genialt i al sin enkelhed: Bosbank eller Tree Trunk Bench fra hollandske Maandag Meubels åbner mulighed for at få sit eget lille stykke skov med hjem. Bænken består af en træstamme der leveres med fire galvaniserede beslag, fire træben og to orange bånd. www.maandagmeubels.nl

Klassisk og futuristisk, organisk og minimalistisk. Frost-stolen, der er designet af FurnID giver associationer til en blomst – ikke mindst når farven er grøn. Faktisk har designerduoen bag ladet sig inspirere af de linjer og formationer, der opstår når vinden leger med nyfalden sne. www.stouby.com

Den franske designer Anne Midavaine tager os med ind i regnskoven med sin smukke rumdeler Mangrove, fremstillet i lak af Jean-Noël Turquet. www.ateliermidavaine.com

Det ligner skelettet fra et længst uddødt dyr, men No. 3 Bench er en bænk fremstillet af polypropylene, træ og lakeret metal. Designeren bag er hollandske Floris Wubben, der formmæssigt har taget udgangspunkt i træroden. www.floriswubben.nl

I sangene kan man høre om bed of roses, men man kan også nøjes med en stol når den er få fantastisk som Muchas Rosas Chair fra Ricrea. Den er fremstillet af filt af de tre talentfulde designere Angela Mensi, Ingrid Taro og Cristina Merio. www.crearicrea.com

Den unge engelske designer Tom Price, der designer og fremstiller møbler af nedsmeltede plastrør fra industrien, er også manden bag PP Tree Installation, der for nylig blev udstillet på Industry Gallery i Washington DC. Installationen, der er fremstillet af nylonkabler og polypropylenerør er en hyldest til byens ikoniske kirsebærtræer. www.tom-price.com

Arne Jacobsens ikoniske Svane er blevet klædt i blomster i forbindelse med Pink Swan Project, hvor nitten internationale arkitekter, møbel og -modedesignere har leget med udtrykket til fordel for The Breast Cancer Research Foundation. Her er det Milly De Cabrols unika-stol, der ligesom de øvrige er blevet solgt på auktion. www.fritzhansen.com

R

I en tid, hvor mange atter forsøger at få kollektivet sat på dagsordenen til fordel for dyrkelsen af selvet, er det stadig det individuelle udtryk, der hersker. Vi tørster efter det unikke udtryk, efter det personlige statement – måske med den forskel at vi nu gerne omgiver os med produkter og design, der viser spor efter andre levende og kreative mennesker. Vi er på jagt efter ting, der ser ud som er de skabt specielt til os – eller allerbedst: ligner noget vi selv har frembragt.

Text: Susanne Holte

Jeg kender en, der ikke er bleg for at indrømme at hun ikke hverken har evner eller lyst til at lave mad. Det afholder hende heldigvis ikke fra at invitere gæster til middag. Hun får blot maden udefra og beder så leverandøren om at anrette den lidt sjusket, så den ser hjemmelavet ud. Noget nær sådan er Online Pokies det også i et lille hjørne af designverdenen, hvor unge uprøvede og etablerede designere hygger sig med at frembringe møbler, brugskunst, lamper og tæpper, der ligner hjemmesløjd – noget vi alle kunne have været ophavsmand eller kvinde til. Resultaterne er mangeartede og man kan ikke tale om en egentlig stil, nærmere om studier, grænsesøgning, leg og afprøvning af materialernes potentiale. For nogen er det selve arbejdsprocessen, der er i fokus, for andre handler det om at signalere noget autentisk, back to basic og ikke mindst respekt for naturen, ressourcerne og nogle af gamle håndværkstraditioner. Der eksperimenteres lystigt med genbrugsmaterialer, naturmaterialer og materialer i ny kontekst. Stilen emmer af humor, men der er en god portion alvor i galskaben. Uanset ideologierne bag produkterne appellerer tingene til os fordi de føjer sig fint til vores iscenesatte historie om det individuelle, søgende og spirituelle menneske.