Tag: Michael Geertsen

Kommodens afløser

Diskos, designet og produceret af Steen Dueholm Sehested. Diskos, der er fremstillet af varmeformet fibermåtter, er tænkt til opbevaring af småting – et moderne dueslag til dimser og dutter, der endnu ikke har fundet sin faste plads.

SE 2013, der i år vises på Designmuseum Danmark i København, er en ren lystvandring rundt i et innovativt landskab befolket med en stribe af de dygtigste danske desingere, der denne gang byder ind med personlige fortolkninger  af et opbevaringsmøbel. Overraskende at se, hvor mange måder dette begreb kan angribes på.

Text: Susanne Holte

Bruger du en kasse?

En skuffe?

Eller skubber du til en bunke?

Snedkernes Efterårsudstilling har i år sat opbevaring på dagsordenen, og resultatet er et velkendt begreb sat på knap så velkendte formler. Udstillingen, der i år vises i smukke rammer på Designmuseet Danmark, viser nok engang, hvor vigtigt det er at der er producenter og fonde, som støtter et kreativt forum – en legestue for voksne – hvor de største danske designtalenter kan boltre sig uden kommercielle interesser for øje. At der så er masser af bud på møbler og objekter, som sagtens kan finde vej ud på markedet – er en anden sag, eller rettere en positiv sidegevinst.

Snedkernes Efterårsudstilling – SE – er en ikke kommerciel sammenslutning af 76 møbelproducenter og designere, der hvert år fornyer og beriger dansk møbelkultur gennem et fælles samarbejde. Hvert år indlemmes nye designere og der kommer ny inspiration til udefra i skikkelse af en række gæsteudstillere fra både ind- og udland. I år er der ekstra mange og det tilfører blot udstillingen ny dynamik.

I år har medlemmer og gæster så fået til opgave at fortolke opbevaring: Opbevaring, man drømmer om. Opbevaring på helt nye måder. Årets eneste ufravigelige krav er, at møblet ikke kan skrues fast i væg, loft eller gulv. Det er der kommet ikke mindre end 42 fantastiske bud på og som altid er der tale om resultater af dialogen , processen og idégenereringen mellem designer og producent.

Legato, designet af Andreas Lund & Rikke Hagen og produceret af Garde Hvalsøe.

Meisa Cun Truchet designet og produceret af Carlo Clopath.

Curtain designet og produceret af Christina Liljenberg Halstrøm.

Kanikkefindeudafhvorreolenskalstå designet af Carlo Volf og produceret af Aksel Kjersgaard A/S.

Cygnet i Entre, designet af Dögg Gudmundsdóttir og produceret af OneCollection.

Palafitte designet og produceret af Gamfratesi.

Smykkeskrin designet af Hans Sandgren Jakobsen og produceret af Bernstorffsminde, Østjysk Cad-Cam og Sørensen Læder.

Vase Shelf designet af Iskos-Berlin/Michael Geertsen og produceret af Fritz Hansen og Michael Geertsen.

Mirrocle designet af Karen Kjærgaard og produceret af 3M Danmark A/S.

Surprise designet af Lise & Hans Isbrand / Hanne Vedel og produceret af Møbelsnedkeri Kjeldtoft og Hanne Vedel.

Nest designet af Mia Gammelgaard og produceret af Claus Mølgaard, NMC Cellfoam AB.

Kommode er designet af Niels Gammelgaard og produceret af  Møbelsnedkeri Kjeldtoft

Babel designet af Philip Bro og produceret af Fredericia Furniture og Damvig Develop.

Turn-Table designet af Thomas E Alken og produceret af Harald Hermanrud og Glafiment A/S.

Drum designet af Troels Grum-Schwensen og produceret af Montana.

Ami designet af Yukari Hotta og produceret af Yukari Hotta og Blendwerk.

Se mere på udstillingen i Bredgade frem til den 30-3-2014.

 

 

 

Keramisk udstilling

Med deres fælles uddannelsesbaggrund i det nu nærmest forsvundne pottemageri udfordrer keramikerne Michael Geertsen og Peder Rasmussen hinanden og sig selv i en udstillingsmæssig tour de force indenfor en klassisk keramisk disciplin, Majolica – traditionen. De har ikke bare fremstillet hver deres værker – de har også i flere tilfælde overladt dekorationen af deres former til hinanden. Udstilling hos Copenhagen Ceramics, Smallegade 46, Baghuset , 2. sal tv, Frederiksberg frem til den 16. Juni.

Michael Geertsen og Peder Rasmussen tilhører begge den lille gruppe af nutidens keramikere, der også er uddannet pottemagere – i deres svendebreve benævnt frihåndsdrejere. De landede som ganske unge i en verden af urgammelt håndværk og blev dermed et par af de sidste led i en meget lang kæde.  Herom siger de: ”Vi har en stor kærlighed til det klassiske pottemageri, til forestillingen om krukken og den keramiske figur som kunstnerisk medie – også i en verden, der er mere teknologisk end nogensinde – og dermed så langt fra vores udgangspunkt som tænkes kan. Kan det ses på vores værker? Er der reminiscenser af noget arketypisk til stede i vores ellers topmoderne udtryk? Det mener vi selv. Vi insisterer faktisk på, at vores opdragelse i et traditionsbundet håndværk har givet en særlig respekt for det faglige. Det har også givet os et reservoir af referencer – af muligheder for citater. Alle Viagra Online kneb gælder! Med svendebrevet i bakspejlet ved vi, at der i traditionens rum er masser af ledige pladser…” Denne gang arbejder begge keramikere med Majolica – den oldgamle teknik med hvidglaseret og dekoreret keramik, som man kender fra den italienske renæssance. Fra de store kunstnere i DellaRobbia – familien eller fra Deruta-værkstederne. Også spansk maurisk fajance har været i kikkerten med dens ornamentik, lustre og andre metalliske effekter. Teknikken lokker med en farverigdom, der ikke findes magen til i andre teknikker – med deraf følgende muligheder for nye fortællinger, stilgreb og citater. Udstillingen er udtryk for en årelang dialog mellem de to keramikere. De har ikke bare fremstillet hver deres værker – de har også i flere tilfælde overladt dekorationen af deres former til hinanden. Af ren og skær nysgerrighed… og en slags tillid til, at dette ”benspænd” kan føre noget nyt med sig. Kunstnerne har begge en lang og omfattende udstillingskarriere bag sig både i Danmark og internationalt . Deres værker er repræsenterede i en række af verdens vigtige museumssamlinger: for Michael Geertsens vedkommende bl.a, Victoria & Albert Museum i London, Metropolitan Museum, New York, Museum of Art and Design, New York og Designmuseum Danmark. Peder Rasmussens værker er ligeledes i samlingerne på Victoria & Albert Museum, på Nationalmuseet i Stockholm, Museum für Kunst und Gewerbe in Hamburg , Designmuseum Danmark og mange flere. www.copenhagenceramics.com