Tag: Lund & Paarmann

TRÆunderVÆRKER

Paul Lemiski hedder en superdygtig møbelsnedker, der har specialiseret sig i skulpturelle stole – herunder gyngestole, som han udfører med stor finesse. Hans firma – Canadian Woodworks ligger i Toronto, men man kan se mere om de ekstraordinære møbler på www.canadianwoodworks.com

Naturens egne materialer har gennem en periode været i høj kurs – det gælder ikke mindst træ. Det bæredygtige materiale er længe blevet anvendt i sin mest rustikke form til møbler og brugskunst med et indlysende bæredygtigt look uden den store forarbejdning. Bæredygtighed og håndværksmæssig finesse er dog ikke hinandens modsætninger – måske tværtimod. Smukt forarbejdet træ og møbler af stor skønhed lever nemlig længere!

Text: Susanne Holte

En af naturens små underværker – træet – har gennem hele menneskehedens historie spillet en rolle for vores overlevelse og trivsel. Vi har brugt det som brænde for at holde varmen og lave mad, vi har bygget huse og både, fremstillet værktøj og møbler og meget mere. Faktisk står vi i evig gæld til disse fantastiske vækster, som via fotosyntese leverer den ilt vi indånder. Ikke så underligt at træet i de fleste kulturer har spillet en religiøs rolle – netop som symbolet på liv – tænk blot på livets træ og kundskabens træ. Den naturlige respekt er gået lidt af mode og i dag drives der decideret rovdrift på nogle af verdens vigtigste skovområder uden smålig skelen til hverken bæredygtighed, symbolik eller følelser. Sådan en adfærd afføder selvfølgelig reaktioner fra såvel store internationale organisationer som græsrødder – samt fra kunstnere og kreative sjæle, som for eksempel designere, der i en årrække har anvendt træet til møbler i bæredygtighedens navn. Møbler, som med et minimum af forarbejdning eller på basis af genbrugstræ, er blevet symboler på en ny livsstil, hvor respekt for naturen og jordens begrænsede ressourcer har første prioritet. En tendens, der stadig er aktuel og som fortsat finder nye former og udtryk.Bæredygtighed er dog ikke en entydig størrelse, som udelukkende kan måles i symbolværdi, materiale- og energiforbrug. I bæredygtighedens formel indgår også tid og trivsel. Et møbel, som i kraft af et sublimt formsprog og fantastisk håndværk, har potentiale til at leve i årtier, er således et bæredygtigt bidrag i en verden med en umættelig trang til forbrug. Det vidste møbelarkitekter som Hans J Wegner og Alvar Aalto, hvis møbler stadig lever og begejstrer efter fem og seks årtier, og den sandhed er også gået op for mange yngre designere, som arbejder målrettet på at finde ind til træets iboende skønhed.

Der fremvises også stor håndværksmæssig finesse og dygtighed i forbindelse med spanske Jaime Hayons elegante Twentytwo stol for italienske Ceccotti, der er kendt for sine elegante træmøbler. Lænestolen fås i ahorn og amerikansk valnød eller med lakeret overflade. www.ceccotticollezioni.it

Israelske Talents Design Gallery præsenterer netop nu en fin kollektion af småborde og skamler under navnet Diamond Woods. De håndlavede møbler er designet af det unge designerpar Tessler-Mandelovich, der ellers arbejder med tekstiler. Formen er inspireret af parrets egne vielsesringe. www.talentsdesign.com

Smuk bænk fra Emmemobili.

Knokke er ikke blot navnet på en belgisk by – det er også navnet på et fantastisk smukt møbel, designet af  Carlo Colombo for italienske Emmemobili. Sofaen er fremstillet af ét stykke træ og er et af svarene på den italienske producents udfordring til en række designere: skab et møbel i massivt egetræ. Knokke fås også som stol i natur eller bejdset. www.emmemobili.it

Twaya fra Emmemobili.

De svenske piger i designgruppen Front er produktive – seneste bud fra dem er stolen Gentle Chair, designet til italienske Porro. Der bliver leget med stolens arketyper. Den spændstige form understreges elegant af kontrasten mellem det mørke og lyse træ samt det læderbetrukne sæde. www.porro.it  www.designfront.org

Malmö- kollektionen fra Pedrali, der er designet af det italienske trekløver Michele Cazzaniga, Simone Mandelli og Antonio Pagliarulo, er inspireret af en imaginær rejse rundt om en skandinavisk sø. Den bærende idé er, at fremkalde den hyggelige fornemmelse af, at vende hjem til noget trygt og varmt. Serien består af en stol med og uden armlæn samt et bord i natur ask eller bejdset. www.pedrali.it

Der er kælet for detaljerne og håndværket er i top. Missboss skrivebordet fra danske Lopfurniture er designet af Lund & Paarmann. Materialerne er massiv valnød, kærnelæder og lakeret stål. Skufferne er lavet i ahorn og konstruktionen i underbordet er af massiv bøg. www.lopfurniture.dk

Valerie fra Miniforms.

Rippels bænken fra Horms.

”Af så kroget et træ, som mennesket er gjort af, kan intet lige skæres.”

Immanuel Kant 

R

I en tid, hvor mange atter forsøger at få kollektivet sat på dagsordenen til fordel for dyrkelsen af selvet, er det stadig det individuelle udtryk, der hersker. Vi tørster efter det unikke udtryk, efter det personlige statement – måske med den forskel at vi nu gerne omgiver os med produkter og design, der viser spor efter andre levende og kreative mennesker. Vi er på jagt efter ting, der ser ud som er de skabt specielt til os – eller allerbedst: ligner noget vi selv har frembragt.

Text: Susanne Holte

Jeg kender en, der ikke er bleg for at indrømme at hun ikke hverken har evner eller lyst til at lave mad. Det afholder hende heldigvis ikke fra at invitere gæster til middag. Hun får blot maden udefra og beder så leverandøren om at anrette den lidt sjusket, så den ser hjemmelavet ud. Noget nær sådan er Online Pokies det også i et lille hjørne af designverdenen, hvor unge uprøvede og etablerede designere hygger sig med at frembringe møbler, brugskunst, lamper og tæpper, der ligner hjemmesløjd – noget vi alle kunne have været ophavsmand eller kvinde til. Resultaterne er mangeartede og man kan ikke tale om en egentlig stil, nærmere om studier, grænsesøgning, leg og afprøvning af materialernes potentiale. For nogen er det selve arbejdsprocessen, der er i fokus, for andre handler det om at signalere noget autentisk, back to basic og ikke mindst respekt for naturen, ressourcerne og nogle af gamle håndværkstraditioner. Der eksperimenteres lystigt med genbrugsmaterialer, naturmaterialer og materialer i ny kontekst. Stilen emmer af humor, men der er en god portion alvor i galskaben. Uanset ideologierne bag produkterne appellerer tingene til os fordi de føjer sig fint til vores iscenesatte historie om det individuelle, søgende og spirituelle menneske.