Tag: Kopenhagen Fur

Den Gyldne Pelsn

Årets vindere af Den Gyldne Pelsnål 2012 er fundet. Det er 14. år i træk at pelsauktionshuset Kopenhagen Fur lader unge designtalenter dyste i diciplinen design med pels. Ni innovative designere fra landets design- og arkitektskoler deltog i konkurrencen og dystede i tre kategorier: Womenswear, Menswear og Homewear.

Vinderen i kategorien Womenswear blev Lærke Koldskov fra TEKO Design & Business, der fik overrakt Den Gyldne Pelsnål 2012 af intertainere og radiovært Peter Falktoft.

 

Lærke Koldskov havde designet en smuk, knælang kjole i kombination af plukket og barberet mink og læder med de forskellige pelsmaterialer udstukket o et smukt mønster over hele kjolen. Lærke fik prisen for sit grafisk stærke design, som af dommerkomiteen blev betegnet som meget moderne og organisk.

Ramona Jutta Reile fra Designskolen Kolding vandt i kategorien Menswear. Her er hun flankeret af Peter Falktoft.

Mænd og pels er en svær størrelse, men Ramona Jutta Reile havde løst opgaven i kategorien Menswear til stor applaus. Hendes lysebl vintage pokieså jakke i ræv med tilhørende tasker i mink gik rent ind hos dommerne, der hævdede at kreationen havde kant og potentiale til at overleve flere sæsoner. Sjov, selvironisk og cool uden at blive klovnet, lød skudsmålet.

Det var en glad og overrasket Rosita Gonzales Skjelmose, der vandt kategorien Homewear. Rosita, der studerer på Magrethe-Skolen, havde kreeret fire cykelsædebetræk i mink og ræv med inspiration fra tegneserieverdenen.

Designet er brugbart, æstetisk og humoristisk og hverken idé eller udførsel kræver nogen forklaring – det er ligetil, og det er anvendeligt, lød det fra dommer Louise Lehrmann, der er chefredaktør på Boligmagasinet. Pelsen er brugt på en sjov og nytænkende måde.

De tre vindere af Den Gyldne Pelsnål 2012 modtog et praktikophold, et tredages rejselegat til Paris. Som noget nyt uddelte Kopenhagen Fur’s nye brand Oh! by Kopenhagen Fur i år en pris på tværs af kategorierne til den designer, hvis idé har det største kommercielle potentiale. Den gik til Ramona Jutta Reile.

Den gyldne pelsn

Kopenhagen Fur sætter endnu engang spot på innovativt dansk pelsdesign med overrækkelsen af designprisen Den Gyldne Pelsnål. Det er 14. gang pelsauktionshuset afholder konkurrencen, hvor kreative talenter fra landets design- og arkitektskoler konkurrerer om at kvalificere sig til finalen, der finder sted torsdag den 11. oktober 2012.


Text: Susanne Holte

De designstuderende dyster i kategorierne  Menswear, Womenswear og Homewear. Med hjælp af professionelle buntmagere vil tre finalister fra hver kategori omdanne deres designs fra idé til virkelighed og tage pelsen ud af sin veldefinerede kontekst. Ud fra kriterier som materialevalg, kreativitet, nytænkning, sammensætning og sammenhæng vil finalisternes kreationer blive bedømt af et dommerpanel bestående af anerkendte branchefolk, journalister og designere. I finalen vil de ni finalister fremvise deres bud på opfindsomt og nyskabende brug af pels i luksuriøse kreationer efterfulgt af præmieoverrækkelsen, hvor der kåres en vinder i hver kategori.

Vinderen af Den Gyldne Pelsnål 2012 modtager et praktikophold hos en udvalgt dansk erhvervsvirksomhed og et rejselegat til Paris.

Ekspressiv pelsmode

Eliana Dimitrakopoulou

Som sponsor af Copenhagen Fashion Week åbnede Kopenhagen Fur den københavnske modeuge. Virksomheden viste for alvor sin spændvidde som verdens største pelsauktionshus, da syv internationale designtalenter indtog catwalken med spektakulær pelsmode fra flere kontinenter. Bag showet ”International Talents” stod unge talenter fra nogle af de mest anerkendte designskoler i verden og understregede dermed, at pels som materiale er på alles læber – fra England til Ukraine.

Louise Simmonds

Med positionen som verdens største auktionshus har Kopenhagen Fur vist sig som en vigtig global aktør, men det er ikke kun som leverandør af kvalitetsskind, at virksomheden sætter sit aftryk på verdenskortet. Også når det kommer til design, er Kopenhagen Fur med helt i front. Virksomheden ser det som en af sine fornemmeste opgaver hele tiden at udfordre grænserne for brugen af pels, og Kopenhagen Studio – Kopenhagen Furs center for kreativitet, innovation og pelshåndværk – har gennem årene virket som mentor og sparringspartner for designere og designskoler verden over. Denne vinter tog Kopenhagen Fur væksthustanken til nye højder, da de under modeugen overlod podiet til syv upcoming designere med masser af talent og lyst til at udfordre pelsen som materiale.

Morten Underbjerg

Ambitionen bag showet ”International Talents” har været at inspirere og inspireres, og et kig på de syv designeres bidrag vidner om, at pels fortsat er uforudsigeligt i sin skønhed og anvendelse. Således hyldede danske Morten Underbjerg livets forgængelighed i en farvestrålende kollektion tilegnet YSL’s ikoniske modemuse Loulou de la Falaise, mens græske Eliana Dimitrakopoulou beskrev menneskets og pelsens oprindelse i en serie jakker med volumen, form og farver hentet fra forskellige abe-arter. Endelig illustrerede kinesiske Ruiyue Liu mødet mellem Øst og Vest ved at mikse maskuline og feminine referencer i en flamboyant kollektion med rødder i 1960’ernes britiske ”Peacock Revolution”.

Jennifer Murray

Oleana Tsymbal

”I krisetider har moden en tendens til at satse på det sikre og konventionelle. Lige omvendt er det med de unge talenter, der sprudler af optimisme og tro på fremtiden – og det kommer tydeligt til udtryk i deres kollektioner. Samtidig er næste generation af designere frigjort fra tidligere tiders opfattelse af pels. For dem er det et materiale på linje med alle andre. Forfinet, men alligevel råt, ekstravagant, men alligevel tilgængeligt – og dermed bliver pelsen et naturligt must i deres kreationer, som vi så det på catwalken i dag”.Jesper Mathiesen, leder af Kopenhagen Studio

Ruiyue Liu

Alexandra Gold

Kopenhagen Fur on the catwalk

Kopenhagen Fur præsenterer verdens mest innovative pelsmodeshow under Copenhagen Fashion Week. Showet finder sted onsdag den 1. februar 2012 kl 14.00. På catwalken vises der spektakulær pelsmode designet af internationale talenter fra Europa, Kina og Ukraine. Showet viser både herre- og dametøj og accessories i form af blandt andet innovative hovedbeklædninger i pels.

Kopenhagen Fur er i stigende grad involveret i udviklingen af møbeldesign. Designerne vil derfor også blive inviteret til en mindre udstilling, hvor der vises design fra det schweiziske designuniversitet ECAL. www.kopenhagenfur.com

Mink med mere

Minkpels kan andet en blot holde kroppen var. Det eksklusive skind har et meget større potentiale. Det kom til udtryk da de danske pelsdyravlere og Kopenhagen Fur for 13. gang uddelte prisen Den Gyldne Pelsnål til unge innovative designstuderende, der havde ladet fantasien få frit spil.

Charlotte Bodil Hermansen fra Designskolen Kolding vandt i kategorien Homewear med sit bud på loungepuder og forhæng i mink. Designet kalder hun ”Rokkepudepufs & Kæder” .

Rumdelere, lamper, møbler, tasker og beklædning med afsæt i pels. Mulighederne er mange når man slipper en gruppe designstuderende løs på Kopenhagen Furs designlaboratorium Kopenhagen Studio og giver dem adgang til ekspertise og minkskind i rå mængder. Dysten mellem de unge talenter sluttede forleden med uddelingen af Den Gyldne Pelsnål indenfor kategorierne Home-Wear (mbler, interiør og tekstil). Accessories (industrielt design, sko, tasker, smykker, hatte, tørklæder m.v. samt Beklædning. Igen i år blev der tænkt ud af boksen. De mange unge designstuderende lod sig inspirere af materialet og bød ind med pels i alle udformninger. Blandt de indkomne bidrag blev der fundet tre finalister i hver kategori, som så fik lejlighed til at deltage i en ugelang workshop hos Kopenhagen Studio, hvor de med hjælp fra professionelle bundtmagere bragte deres kreationer fra idé til virkelighed. Finalistbidragene blev efterfølgende bedømt af et fagkyndigt dommerpanel inden de tre vindere blev kåret ved et stort anlagt arrangement hos Kopenhagen Fur i Glostrup. En af ideerne med konkurrencen, der i år blev holdt for 13. gang, er at rykke grænserne for brugen af pels og lykkedes for Tine Winther Rysgaard fra Kunstakademiets Designskole i København, der vandt kategorien Beklædning med en sweaterkollektion i strik og pels, samt for Charlotte Bodil Hermansen fra Designskolen i Kolding, der vandt kategorien Homewear med sit bud på loungepuder og forhæng i mink. Den tredje vinder, Marie Louise Udby Blicher, ligeledes fra Designskolen i Kolding, vandt kategorien Accessories med sit pelstilbehør til bilen og dens fører.

Tine Winther Rysgaard fra Kunstakademiets Designskole i København vandt kategorien Beklædning med sin sweaterkollektion i strik og pels. Kollektionen kalder hun ”A Tribe of Sweaters” .

Marie Louise Udby Blicher fra Designskolen Kolding vandt i kategorien Accessories med sit pelstilbehør til bilen og dens fører. Marie kalder sit design for ”Bilsæde Accessories”.

Leg for alvor

Kopenhagen Studio blev etableret i 2005 som Kopenhagen Furs center for kreativitet, innovation og håndværk. Kopenhagen Studio tilbyder etablerede og up-and-coming designere muligheden for at udvikle nye idéer og teknikker i samarbejde med in-house buntmagere. Udviklingen af nye teknikker gør, at pels i dag både findes i haute couture, prêt-a-porter og undergrundsmode.

Biotech

Kontrasterne er på alle måder i spil hos den danske tekstildesigner Pernille Holm, der rummer en dynamisk dualisme – nogle iboende modsætninger, som tydeligt aflæses i hendes ekspressive tekstiler. Farver, strukturer og overflader er tydeligt inspirerede af stor kærlighed til den skandinaviske natur. www.pernilleholm.dk

Den grønne trend har været her så længe, at man vel ikke længere kan tale om en egentlig trend. Energikrise, global opvarmning, økonomisk nedsmeltning har længst banet vejen for en bæredygtig tankegang. Nyheden er, at det nu også gerne må se grønt ud – på den naturlige måde.

Text: Susanne Holte

Vi trækker naturen ind i det urbane miljø, beklæder facader med planter, skaber hængende haver og giver plads til åndehuller hvor vegetation kan tilføre nye forsyninger af ilt, mens vi handler med stigende co2-kvoter. Naturens egne materialer anvendes i vid udstrækning til at genskabe en balance i vores verdensopfattelse. Hø og hakkelse presses til rustikke møbler. Træer, der alligevel har måttet lade livet, får samme tur. Det samme gælder levende planter, der indgår som dekorative og foranderlige elementer i interiørdesign. Den forkætrede potteplante tages til nåde og listes ind i offentlige miljøer og private dagligstuer, hvor den iscenesættes på dertil indrettede borde eller centreres i raffinerede siddemøbler. Samtidig udvikles der sindrige systemer til at etablere grønne husfacader og beklæde vægge med levende tapeter. Naturens materialer anvendes til tekstiler og kunsthåndværk, hvor mikset af teknologi og biologi resulterer i stiliserede øjebliksbilleder og stemninger. Nogle af de mest visionære arkitekter, som for eksempel Bjarke Ingels fra tegnestuen BIG vinder anerkendelse og priser på at tænke naturen og de grønne elementer ind i sine byggeprojekter rundt omkring i verdens metropoler. Møbler og brugskunst med grønne referencer sænker måske ikke temperaturen i verdenshavene, men de naturlige elementer virker afstressende, gør os vel tilpasse og dulmer til en vis grad den dårlige samvittighed. Samtidig er økotrenden 3.0 mere rummelig end tidligere udgaver: på een gang lidt langhåret og futuristisk. Den appellerer bredt, måske fordi grøn hævdes at være hvilens og drømmens farve. Farven, der også symboliserer livet, opleves ofte i drømme, og eksperter udi drømmetydning hævder at den er et billede på fortrængte naturkræfter – og så forholder det sig faktisk sådan at det menneskelige øje er i stand til at skelne mellem hundredvis af grønne nuancer – en evne som ikke er så udpræget i forhold til andre farver.

FurniBloom kalder den islandske designer Dagny Bjarnadottir sin møbelkollektion af plexiglas og planter. www.furnibloom.com

Kinesiske designere har også øje for naturen. Her er det Zhu Xiaojie der har skabt en one-of-a-kind kollektion for Opal Furniture. www.opal-furniture.com

Den svenske designertrio Front står bag Green Pedestals serien fra Offecct. Møblerne kan anvendes som borde, opbevaringsbokse, skamler og plantekummer i een skøn forening. www.offecct.se

Plantetaskerne Bacsac blev udviklet da den franske designer Godefroy de Virieu mødte landskabsarkitekterne Louis de Fleurieu og Virgile Desurmont, der søgte efter alternative løsninger til at skabe frodige terrasse- og tagmiljøer i byen. Bacsac er i kraft af det super lette geo-tekstil meget lettere at transportere og flytte rundt med end for eksempel lerpotter. Findes i et utal af varianter og til mange formål. www.bacsac.com

Bjarke Ingels og hans verdensberømte arkitektkontor BIG formår om nogen at koble arkitektur og natur. Det kan man blandt andet se en række steder i København, hvor flere menneskevenlige boliger er skudt op. Evnen til at gå i dialog med naturen fremgår meget tydeligt i et nyt projekt i Sverige: Forest Crematorium, et krematorium udenfor Stockholm, hvor BIG har bestræbt sig på at skabe et stærkt statement med en ydmyg gestus – alt sammen under hensyntagen til den omkringliggende natur. www.big.com

Lampeskærme af tørret græs, sprøjtelakeret med grøn farve, bringer naturen inden døre. Skærmene et en del af en større produktion fra Grassland. www.grassland.eu

Horseless Rocking af Studio Ve

Det taiwanske designbrand Yii Design er på een gang synonym med gamle håndværkstraditioner og avanceret og innovativ formgivning. I samspil med nogle af verdens bedste designere skaber de møbler og brugskunst, der vækker opsigt. Cocoon Plan sofa, der er skabt af bambus, er designet af Rock Wang. www.yiidesign.com

Genial i al sin enkelhed. Palikka-Rahi skamlen er udtænkt og udført af finske Merita Soini og Tapio Antilla. www.propuu.fi

Werner Neumann’s Birchwood kollektion er født af kærlighed til birkebark. Han forsøger at skabe funktionelle møbler der tilgodeser materialets oprindelige skønhed. www.wernerneumann.nl

Enhver type biomasse –korn, græs, strå eller ris kan anvendes til denne koldpressede skammel. Bag projektet Natural Grain Kite Stool står Blakebrough+King, alias designerne Sarah King og Ben Blakebrough. www.blakebroughking.com

Hemp Chair af Werner Aisslinger.

Naturlige højtalere af Joon en Jung