Tag: genbrug

Bastet & Bundet

Mama Look sofaen fra 2010 er designet af den svenske designer Anna Kraitz for Källemo. Sofaen får sin særlige karakter via de buttede rokokoben og det rustikke læderbælte omkring ryglænet. Ann Kraitz har tidligere brugt læderbælter og reb i sine designs. www.kallemo.se

”Man binder os på mund og hånd med vanens tusind stramme bånd” skrev Poul Henningsen tilbage i 1940, da der for alvor blev lagt bånd på åndsfriheden. Dengang var den frie tanke under pres. I dag kommer presset fra andre kanter, men følelsen af at være bastet og bundet dukker stadig op. Kunstnerisk kommer kommentarerne nu fra en stribe progressive designere, der strammer formsproget – helt bogstavelig talt.

Text: Susanne Holte

I takt med at økonomien strammer til og en ny verdensorden begynder at skimtes, har en række designere fra vidt forskellige lande ladet sig inspirere til møbler og brugskunst, hvor formen er under pres og hvor velkendte silhuetter strammes ind ved hjælp af læderremme, bælter, snore og reb. Med bæltefikseringer og simple kunstgreb opstår nye former med en helt særlig dynamik fordi der kommer en ny bevægelse ind i møblet, der ”stritter” imod og forsøger at gøre sig fri for igen at vende tilbage til udgangspunktet. Der er på mange måder tale om enkle og ganske primitive virkemidler, men ikke desto mindre med markant effekt. De bundne møbler lægger sig i naturlig forlængelse at den tendens, der de seneste år har båret overskrifterne: håndlavet, naturligt, genbrug, ressourcebevidsthed og back to basic. I samme genre finder man designs med synlige syninger og forviklinger, møbler og brugskunst fremstillet af upretiøse materialer eller med utraditionelle koblinger af materialer. Med reference til musikken kan man ligefrem tale om samplede designs i skikkelse af for eksempel skårede porcelænsvaser, der er klinket med strå eller plastspande og kurve, der er blevet lappet sammen med bast. I den helt jordnære afdeling finder man store garnnøgler forsynet med stoleben, sofaer og stole med ryglæn omviklet med garn, lamper i fiskenet, betonborde og skamler, der får et blødt og taktilt look ved hjælp af reb og snore, stole fremstillet af stokke holdt sammen stofstrimler, og perforerede træmøbler med broderier, der mest minder om de karklude børnene broderede på da Poul Henningsen skrev sin hyldest til den frie kærlighed og det antiautoritære samfund.

Den tyske designer Florian Schmid eksperimenterer med materialemiks. Med Stitching Concrete projektet leger han med tekstil og beton. Det er blevet til en serie stole, skamler og bænke fremstillet af foldet kanvas imprægneret med beton og holdt sammen med kulørte reb. www.florian-schmid.com

Fisherman Lamp, der er designet af svenske Mattias Ståhlbom for Zero, minder om tidligere tiders flydeglas, der skulle markere og holde fiskernes fangstnet oppe. Den nye pendant er fremstillet af opal akryl omgivet af et håndvævet net i hvid, orange eller natur. Den fås i to størrelser. www.zero.se

Joeri Reynaert har med Tube Rack reolen skrottet skruerne. Reolen holdes sammen af gummislanger, som ikke bare har en praktisk funktion, men som også bidrager til møblets grafiske udtryk. Reolen er endnu ikke i produktion, men et belgisk firma har vist interesse for projektet. Følg reolens fremtidige skæbne på www.joerireynaert.com

Materialemiks af den mere utraditionelle slags finder man hos hollandske Daniel Hulsbergen fra Studio Daniel. Han har med vasekollektionen Centerpiece klinket porcelæn med rattan. Resultatet er overraskende og moderne. www.studiodaniel.nl

Rag & Bone Chair er blevet til i en kreativ workshop i Glasgow, hvor en række kreative ildsjæle, blandt andre Martin Campbell, har skabt en stribe møbler af genbrugsmaterialer. Stolen er fremstillet af rundstokke holdt sammen af stofstrimler. www.martinjcampbell.co.uk

Wooly og Stitch stolene er Susanne Westphals eksamensprojekt fra University of Art and Design Burg Gibiechenstein. De ufærdige stole er hendes kommentar til det paradoks at vi får mere og mere travlt på trods af at vi hele tiden opfinder teknologi, der skulle spare tid. Ideen er at brugeren selv skal færdiggøre stolene. Jo mere man arbejder med dem – jo mere behagelige bliver de. www.susannewestphal.de

En af de lysende stjerner på den brasilianske designerhimmel er Rodrigo Almeida. Ligesom landsmændene designerbrødrene Campana arbejder Almeida med genbrugsmaterialer og originale sammensætninger af materialer og effekter, der bastes og bindes sammen med bælter og læderremme. Oxum Chair er fremstillet af ”boble-plast”, der normalt bruges til indpakning. www.rodrigoalmeidadesign.com

Rodrigo Almeida.

Det ligner kulørte reb, men er egentlig ekstruderet silikone-spaghetti. Sensa Fine møblerne, der er udviklet af den gamle italienske mester Gaetano Pesce for Meritalia, er et eksempel på designerens legesyge og lyst til at eksperimentere med materialer og fremstillingsprocesser. Stolen blev vist i forbindelse med den internationale møbelmesse i Milano i foråret. www.meritalia.it

Line Up bordet, der er designet af Konstantinos Pamporis og Florian Schulz, er udviklet ud fra et ønske om at bringe betonen ind i hjemmet. Målet har været at få det tunge materiale til at virke let, blandt andet ved at gøre bordpladen så tynd som mulig. Takket være et net af glasfiber er det lykkedes at fremstille en plade på bare 8 mm. For at få et ærligt udtryk er metalbenene fæstnet til pladen med reb. www.konstantinospamporis.com , www.schulz-florian.com

Mold Chair, skabt af de to unge svenske designere Anders Johnsson og Petter Thörne, som et afgangsprojekt fra Konstfack University i Stockholm, har afsæt i det materialespild, der er når man fremstiller finermøbler. De mange finerstrimler er flettet sammen til en blød og imødekommende skal. www.andersjohnsson.se , www.petterthorne.se

Cordula Kehrer.

Collectifdito.

Bastian Hoges.

Faire un pas de cote.

Rodrigo Almeida.

Noget bl

Genbrug, fair trade, strik, håndarbejde og flere farver – sådan ser foråret ud, hvis man skal tro udstillerne på den netop overståede brugskunst-, design- og interiørmesse – Formland.

Text: Susanne Holte

Rundt på hele udstillingsarealet i Messecenter Herning, hvor forårets Formland messe netop har trukket godt 10.500 besøgende, kunne man se strik og hæklerier i stærke glade farver. De mange lapper var viklet om alt fra gelændere over affaldsspande til lamper og en enkelt bil. Fænomenet kaldes Yarn Bombing- garnbombardement, og er egentlig en slags street art eller tekstil graffiti, der skal skabe glæde og sætte kulør på den grå hverdag. Og det var netop hvad der var brug for blandt de 352 udstillere, der midt i en krisetid kom med deres bud på den kommende sæsons brugskunst og intriørdesign. Selvom tingene ser sort ud er farverne så småt på vej tilbage i vores boliger, både i form at stærke signalfarver som rød, blå, grøn, gul, turkis og lilla – gerne i højglans versioner, og som støvede pasteller som dem vi husker fra 50’erne og 60’erne. Farvepaletterne sætter lidt frisk kontrast til den nordiske farveskala med masser af grå og brune nuancer. På farvefronten er en anden vigtig tendens de slidte farver – stærke farver, der er patinerede og blegede af tidens tand. Det slidte look er i det hele taget et væsentligt element i indretningen, hvor tingene gerne må bære en historie med sig eller vidne om mange års brug. I sparretider er det vigtigt at signalere genbrug, tilbageholdenhed og samfundssind – et look, som man ikke blot kan genskabe ved et besøg i genbrugsbutikken, på loppemarkedet eller en tur op på loftet, hvor kasserne med alt det vi har glemt vi har gemt – det kan også købes frisk fra fad. Brugskunst med et slidt look, produkter fremstillet i 3. verdenslande efter fair trade principper, hvor danske designere samarbejder med for eksempel kvinder i Afrika og Sydamerika var i søgelyset i Herning. Resultaterne minder om noget man kan finde i de brasilianske favelaer og de mange småmøbler og kurvevarer er med til at understrege en etno-chick stil, der demonstrerer globalt udsyn og socialt engagement. Den aktuelle stil rummer dog også en mere introvert side, hvor hyggen og det tilbageskuende er i fokus: man genkender 50’erne og 60’ernes mønster- og farveunivers med masser af blomster og tern a al voksdug, småmøbler i en kombination af træ og kulørt laminat, masser af keramik og drejet træ – og helt i tråd med netop den tid: et gensyn med potteplanterne, nu i hængende urtepotter, gerne med bunden i vejret. Der skal i det hele taget gøres plads til de grønne oaser.

Strik – både den hjemmegjorte og den købte – er i høj kurs. På Formland havde man i den anledning sat fokus på begrebet Yarn Bombing, der er en slags tekstil graffiti, hvor man klæder hverdagsgenstande som skraldespande, døre, gelændere, cykler og biler i strikkede lapper.

Naturmaterialer som træ, rattan, kork, hamp er oppe i tiden. Her er nogle af de populære materialer anvendt i den seneste kollektion fra Bloomingville. www.bloomingville.com

Hyggekroge med tableauer af forskellig art er en af tidens helt hotte tendenser. Det samme gælder bogstaver, som for eksempel disse fra Ib Laursen. www.iblaursen.dk

Hvert møbel fra Quote by Birkholm er unikt da de er fremstillet af genbrugstræ fra blandt andet indiske stationsbygninger. Med sine markante farver sætter møblerne pift på den lyse nordiske stil. www.quote-by-birkholm.dk

Lysestager i drejet træ, nyfortolkninger af keramikken og former hentet tilbage i 50’erne og 60’erne. Sum+design skaber hverdagsting, der fungerer i praksis. www.sumdesign.dk

Fine glas i nye forårsfarver som pastelblå, lys gul, forårsgrøn, syren og turkis fra E.O. Engros. www.eo-engros.dk

Glæde i det offentlige rum med få men meget effektfulde accessories fra Bike Cap. Dekorative saddelcovers, cykelkurve og bagagepuder giver cyklen nyt liv. Fås i et utal af farver og mønstre. www.bikecap.com

Masser af farver i den kommende sæson. www.bloomingville.dk

Søren Foverskov, der har en fortid i tekstilbranchen, er manden bag VIA CPH, som på Formland præsenterede en fin kollektion af dansk producerede borde i blandt andet pastelfarver. www.viacph.dk

Hold øje med:

  • Strik i glade farver
  • Fair trade
  • Etnisk design
  • Materialer i natur
  • Nordisk atmosfære med dyretrofæer, dyreskind, gråtoner og naturmaterialer
  • Produkter i drejet træ
  • Materialemiks, rustikt og forfinet i skøn forening, glitrende metal sammen med filt, kork og keramik
  • 50’er og 60’er retro
  • Hygge
  • Slidt look
  • Grønt miljø og potteplanter
  • Klare farver som rød, grøn, blå, lilla, gul og turkis – gerne højglans
  • Mønstre a la voksdug
  • Støvede pastelfarver
  • Organiske former
  • Nyfortolkninger af traditionel keramik
  • Hjemmelavet og genbrug

N

Begrebet er i sin oprindelige betydning ikke specielt flatterende, men når det bruges i forbindelse med design og innovation får det en helt anden positiv valør. Trash-design eller genbrugs-design har i nogle år været en del af den kreative undergrund, men der er lige nu ekstra fokus på både overforbrug og miljø. Vores affald tænkes for alvor ind i en ny kontekst. Hvis tilblivelsen samtidig involverer 3.verdenslande, giver det for alvor mening at ladet skidtet komme til ære.

Text: Susanne Holte

Affald er oftest synonym med problemer, men for en række unge designere er bjergene af plastikemballage, udslidt tøj og gamle byggematerialer inspirationskilde til innovativt design. Ideen med at forvandle genbrugspladsernes indhold til brugbare produkter er ikke ny. Designer-brødrene Fernando og Humberto Campana var pionerer på området og de lykkedes over al forventning med at forvandle Brasiliens bjerge af affald til møbler og designobjekter – at gøre det tarvelige værdifuldt, forvandle dagligdags materialer og give dem nyt liv. Med inspiration fra gadelivet og de brasilianske håndværkstraditioner kombinerer Campana brødrene ting de finder – træstykker, plastslanger, tøjdyr og tøjstumper – med avanceret teknologi. De transformerer de beskedne materialer til designobjekter og hylder dermed det kasserede og trivielle. Campanas ukonventionelle design har gennem et par årtier skabt stor opmærksomhed på den internationale designscene fordi de sætter fokus på globalisering, velfærd og kulturel identitet. Deres arbejder er først og fremmest unikaer, men en del produkter er løbende sat i produktion hos forskellige avantgarde fabrikanter som Edra, Alessi og Vitra. Mange forsøger i disse år at gøre Campana-brødrene kunsten efter. Det kunne man ved selvsyn konstatere på den årlige Habitare messe i Helsinki i september, hvor arrangørerne præsenterede en Trash Design sektion med fantasifulde bud Online Pokies på genbrugsdesign. Bag ideen stod modedesigner Isa Kukkapuro og ”trash-designer” Henrik Enbom fra Dodo, der arbejder dedikeret med genbrugsmaterialer. Under mottoet: One man’s trash is another man’s treasure, havde de samlet designstuderende med gode bud på genanvendelse af det kasserede.

Blow Sofa, designet af de polske designere Agata Kulik og Pawl Pomorski fra Malafor, er fremstillet af oppustelige genbrugspapirsække. www.malafor.com

Den japanske designer Kazuko Okamoto har udviklet en serie kubeformede møbler betrukket med kasserede kaffesække. Coffee Cubes bærer originaltryk fra kaffeplantager rundt omkring i verden. www.greenfurniture.se

Licht der Stiftung er en serie lamper, fremstillet af konservesdåser. Bag udviklingen står svenske Henrik Enbom fra Trash Design. www.trashdesign.fi

Metalemballage fra juice, øl og sodavand er en plage i naturen. Her er de farverige dåser forvandlet til en dekorativ lampe, designet af Po!Paris. Den kogleformede lampe, der bærer navnet Gjoast Lamp, er både miljøvenlig og social ansvarlig. Den bliver fremstillet af albanske sigøjnere som en del af et lokalt NGO projekt. www.po-paris.com

Leaf Lamp, designet af Peter Schumacher fra Australien, var sidste års vinderbidrag til designkonkurrencen Green Furniture Award, hvor designere dyster på kreativitet og grøn tankegang. Materialerne er træ og filt. Lyskilden er LED. www.greenfurniture.se

Udtjente jeans danner, sammen med andre kasserede tekstiler, basis for designeren Eva Forgacova’s små unikke Sushi-puffer. www.agenceartterre.com

Begrebet stol får helt ny mening med Campana brødrenes Banquete stol fra 2004. Den er skabt af en bunke kulørte tøjdyr, som tilsammen udgør et blødt leje. www.campanas.com.br

Green Furniture Award vinder i 2011 blev svenske Maria Westerberg, der er den kreative kraft bag T-shirt stolen. Konkurrencen, der har fokus på genbrug, er en del af Stockholm Furniture Fair. Stolen er fremstillet af genbrugte T-shirts. www.greenfurniture.se

Re-think, re-duce & re-craft

Re-think, re-duce og re-craft er nøgleordene i den nye sprudlende kollektion af kunsthåndværk og design, Crafts Collection 14, skabt af nogle af Danmarks dygtigste formgivere. Og her bliver virkelig genovervejet, reduceret, genskabt og tænkt ud af boksen.

Af Susanne Holte

Foto: Jeppe Gudmundsen, Danish Crafts

Bæredygtighed er det helt overordnede tema i den nye Craft Collection, der er den 14. af sin art. Med fokus på miljø og optimering af materialer fortolker de 28 deltagende kunsthåndværkere begrebet bæredygtighed på vi hver sin unikke måde, og man overraskes uvilkårligt over hvor innovative produkter der matcher begreber som genanvendelighed, lang levetid og social ansvar. Her er en sprællemand produceret af aflagte kasser fra Årstiderne, et juletræ, der kan genbruges, trælegetøj af vejafspærringslægter samt sølvbrocher lavet af gamle moccaskeer. Kollektionen puster desuden nyt liv i gamle platter og krus, der genopstår med nye motiver og dekoration. Således kopperne Alice, der med udgangspunkt i fortællingen Alice i Eventyrland forvandler kasserede og anonyme kopper til nye unikaprodukter. Crafts Collection er en kollektion af moderne dansk kunsthåndværk, der sammensættes én gang årligt af en ekstern curator og markedsføres på internationale messer. Crafts Collection er et led i Danish Crafts’ professionalisering af området, og deltagerne i kollektionen bliver introduceret til eksportmarkedet og får herigennem erfaring med at agere professionelt med hensyn til kundekontakt, levering, fakturering og forsendelse. I år er det så en ny kurator, der står i spidsen for den årlige kollektion, som netop er blevet præsenteres på den store brugskunstmesse i Paris. Med et nyt internationalt blik på dansk kunsthåndværk tager Crafts Collection således et afgørende skridt i en ny retning. Det er den London-baserede designer Nina Tolstrup, der har taget ansvaret på sig og hun har i sin curatering sat øget fokus på det afsætningsmæssige perspektiv og valgt bæredygtighed som omdrejningspunkt.

-Det er en god forretning at være miljørigtig, udtaler Nina Tolstrup. Forbrugerne vil gerne have samvittigheden i orden, når de køber ind, og vide, at produktet ikke ødelægger naturen og miljøet. Samtidig påtager butikkerne sig et samfundsansvar ved at forhandle produkterne. Derudover har jeg i udvælgelsen lagt vægt på den historie, produktet fortæller, ligesom jeg ikke er gået på kompromis med den høje kvalitet og formgivningsekspertise, der altid har karakteriseret produkterne i Crafts Collection. Resultatet er produkter, der giver mening både for designeren bag produktet og for køberen af det.

Bensp

Text: Susanne Holte

Fodboldentusiaster ved helt sikkert hvad det handler om, når dommeren med hård hånd griber ind overfor forseelsen benspænd – og dermed afslører at en spiller helt bevidst har forsøgt at passivisere sin modstander ved frækt at strække sit ben ud foran ham, udelukkende med den gustne hensigt at få ham til at falde eller snuble. Filmentusiaster ved også at instruktøren Lars von Trier skabte nogle kunstneriske benspænd, da han i 2003 lagde forhindringer og dogmeregler ud for at udfordre vennen Jørgen Leth under indspilningen af filmen ”De fem benspænd”. Designentusiaster har formodentlig på samme sæt og vis bemærket at en række formgivere netop nu arbejder innovativt med benspænd – om end i en helt tredje betydning: de flytter fokus fra fladerne for at give fundamentet en ny kreativ dimension. Resultatet er en stribe borde og stole, hvor understellet – selve fundamentet kommer til at fremstå som det centrale. Det indlysende nødvendige tilføres sin helt egen æstetik – en overraskende desingmæssig tyngde, der tvinger blikket ned ad og fastholder fokus i gulvhøjde. Her finder benene nye former, de stikker ud, stritter i hver sin retning, går i knæ, snor og krydser sig, centrerer sig og breder sig. De kommer i flok, i kontrastfulde materialer og farver og de hæfter sig til flader, plader og sæder med sære kunstgreb.

De franske designerbrødre Ronan & Erwan Bouroullec har med Baguette kreeret et sandt mesterværk i aluminium og glas. I bestræbelserne på at forbruge et minimum af materiale er det lykkedes at skabe et ualmindeligt elegant bord, der står let på tå. Producenten er Magis.www.magisdesign.com

Darling er et koncentrat af håndværk og teknologi. Det er den engelske designer Nigel Coates der har udviklet den skulpturelle stoleserie for italienske Frag. Den fås med fem forskellige understel, blandt andet dette snurrige stel med de krydsede ben.www.frag.it

To i een – et af flere bud fra Hilo borde-serien, designet af svenske Form Us With Love. Det svungne understel giver bordet et meget dynamisk ydre. Serien produceres af Voice Furniture.www.formuswithlove.se

Det nye Goblin spisebord fra Cattelan har et særdeles ekspressivt udseende. Understellet, der fås i massiv valnød, eg eller wengé udstråler en skulpturel styrke, som står i dynamisk kontrast til den transparente glasbordplade. Bordet, der fås i mange former og størrelser, er designet af Modus Studio.www.cattelanitalia.it

Tree from One kalder designeren Hunn Wai sine lidt vakkelvorne stole, skabt af træ og plastisk ler. Her nedbryder han den ikoniske form til enkeltdele og skaber dermed en helt ny æstetik. www.hunnwai.com

Infinity er det indlysende navn på Stefano Bigi’s smukke bord for Porada. Det uendelige bånd af poleret træ, der svæver mellem en stålsokkel og en glasplade, giver bordet et unikt og dynamisk udtryk. www.porada.it

Limousine Table, skabt af den sympatiske spanske designer Jaime Hayon og den hollandske kunstner Nienke Klunder til udstillingen American Chateau, er håndværksmæssigt så fantastisk udført at ironien bag næsten går tabt. Bordet er en del af en større kollektion, som blandt andet er en humoristisk kommentar til 1700-tallets europæiske møbelhåndværk. www.hayonstudio.com

Penny Bordet er kreeret af de danske designere Busk+Hertzog for GlobeZero4. www.globezero4.dk

Tegn et cafebord til det kommende kultur-produktionscenter på godsbanen i Århus. Sådan lød den konkrete opgave for designkonkurrencen Aarhush, udskrevet af de Åbne Værksteder på Huset i Århus i samarbejde med designere og arkitekter i Region Midtjylland. Vinderbidraget kom fra Trine Kjær og Mette Risbæk Jensen, begge studerende på Institut for Design på Arkitektskolen i Århus. Re-table er udført i genbrugstræ og kan helt enkelt justeres op og ned.www.aarhush.com

”Dialog – en stol til forhandling” var temaet for den seneste SE-udstilling, der blev vist på Glyptoteket. Her gav en række danske og internationale designere deres bud på et siddemøbel, som kunne stimulere den demokratiske proces. Karen Kjærgaard og Nanna Gram kom med dette bud, udført af JM Rør A/S.

Søren Ulrik Petersens bidrag til den seneste SE-udstilling- En stol til forhandling. Skabt i samarbejde med Amager Forbrænding og lavet af tre IKEA-kataloger, tre plastflasker og et stykke træ. www.sup.dk

Det er de næsten filigran-agtige ben, den ultratynde bordplade, samt de synlige forsænkede skruer i bordpladen, der giver Shrub-bordserien sit helt unikke præg. Shrub er designet af kinesiske Zhili Liu for belgiske Quinze+Milan, der har udfordret de kinesiske underleverandører til at satse mere på kvalitet og mindre på kvantitet. Åbenbart med succes.www.quinzeandmilan.tv

Med reference til 1800-talles franske møbeltradition har designeren Sam Baron skabt bordkollektionen Philippe 1, der er inkluderes i Casamania’s Marie Antoinette Pop Collection. Den fås i flere materialevarianter, som sidebord og cafébord.www.casamania.it

Teatro bordet fra Magis er signeret af designeren Marc Berthier. Det er en opdatering af det velkendte arbejdsbord, som mange arkitekter stadig ynder at bruge på deres atelier. www.magisdesign.com

Table Universelle – eller blot T.U. er navnet pÃ¥ Philippe Nigro’s smarte bord for franske Ligne Roset.www.ligneroset.com



Tr

Bæredygtighed og respekt for naturen er tidens mantraer. I det perspektiv kommer man ikke uden om evighedens blå og skovens ædle guld.

Text: Susanne Holte

Farver kommer og går – blå består. Farveladens evige klassiker er altid repræsenteret, også i boligindretningen, hvor den netop nu folder sig ud på smukkeste vis. Blå er den røde farves modsætning. Den er synonym med månen, vandet og melankolien, og giver associationer til himmel og hav, kulde og is, nat og mørke. Farven, der naturligt føjer sig til det ophøjede, det adelige og royale, virker kølende og beroligende. Den fremmer koncentrationen, men også søvnen. Blå er drømmenes, længslernes, intuitionens og det immaterielles farve. Himmelens og havets kølige nuancer appellerer til det åndelige – viser vejen til evigheden. Med sine religiøse undertoner og sine signaler om renhed, er den blå farve ofte forbundet med det konventionelle og sikre. Farvens friskhed og evne til at gå i dialog med andre farver, giver den dog et potentiale, som med jævne mellemrum udfordrer kunstnere og formgivere til at trodse det konforme. Enhver bluessanger med respekt for sig selv, ved at melankolien og klagen kan virke stærkt medrivende, hvis de blå toner forsynes med et følelsesmæssigt twist – et kunstgreb som mange designere lige nu også gør brug af.

Back to nature

Evighedens blå får netop nu selskab af træ i alle afskygninger. Sorten er underordnet, når blot den er dyrket på bæredygtig vis. Naturen er nemlig blevet det moderne menneskes katedral. I erkendelse af at den står på et skrøbeligt grundlag prøver vi hver især at bidrage til genoprettelse af fundamentet – det gælder også designerne, der med een stemme forsøger at vise vejen til en verden i bedre balance. Midlet er møbler og brugskunst skabt af materialer og med produktionsmetoder, der ikke belaster miljøet. Oliekrise, global opvarmning, økonomisk og arktisk nedsmeltning – der er motiver nok til at søge grønne alternativer, og de unge designere har set lyset. Mantraer som bæredygtighed, recycling og ansvarlighed er længst blevet en del af den politisk korrekte omgangstone. Møbler og brugskunst med grønt look sænker måske ikke temperaturen i verdenshavene, men det dulmer den dårlige samvittighed og stimulerer lysten til at udvise samfundssind og sætte klodens ve og vel over bevidstløs forbrug og individuelle behov. De nye tendenser giver træet en renæssance, hvilket også betyder fornyet liv til den skandinaviske designtradition, der netop hylder det naturlige, det funktionelle det enkle – og det blå.

Det ene ligner et herbarium med pressede sommerfugle, det andet minder om skoletidens biologibøger, hvor kolorerede tegninger af planter med stængler og rod gav indsigt i naturens mangfoldighed – MEN det er skabe, skabt af et af de simpleste materialer, nemlig masonit. Den svenske designerduo Folkform har føjet nye æstetiske værdier til dette uformelle materiale ved at presse forskellige organiske materialer ind i overfladen.www.folkform.se

Mode og møbeldesign blandes lystigt. Her er det modedesigneren Ken Scott, der har skabt tekstilerne til en ny møbelkollektion fra Arflex. www.arflex.it

Diz stolen fra tyske ClassiCon er et godt bevis på at designeren Sergio Rodrigues har en billedhuggers øje for det skulpturelle. Stolen fås i flere forskellige træsorter.  www.classicon.com

Svenske Stefan Borselius har med Dunder skabt en serie sofaer og lænestole for Blå Station ud fra den idé at det eneste vi reelt har brug for er puder! En eller to til at sidde på og en a til at læne rygge op af. Og så måske lige en til at hvile armene på.  www.blastation.se

Den finske designertrio Claesson Koivisto Rune, er nogle af de største talenter på den internationale designscene netop nu. De har skabt det arkitektonisk skulpturelle opbevaringsmøbel Hillside for italienske Arflex.www.arflex.it

Træbadekarret dukker op med jævne mellemrum. Netop nu ses flere sofistikerede varianter, blandt andre Ofuro karret, designet af Matteo Thun & Antonio Rodriguez for italienske Rapsel. www.rapsel.it

Tapio Anttilas smukke prisvindende Kuvio træskåle fra Showroom Finland er på alle måder naturlige. De bladformede skåle, der netop har været udstillet på en stor eksklusivudstilling i Tokyo, er også repræsenteret på MoMa i New York. www.showroomfinland.fi

Den prisbelønnede amerikansk-fødte designer Todd Bracher, der er uddannet fra Danmarks Designskole i 2000, står bag Alodia-stolen fra italienske Cappellini. Udført i metalrør med laserskåret sæde. Fås i en høj og en lav udgave. www.cappellini.it

Super smuk lille æske til opbevaring af småting eller blot til pynt. Serien, der er designet af Anu Penttinen, hedder Vitrini og kommer fra finske Iittala. www.iittala.fi

Israelske designere har de seneste år gjort sig positivt bemærket på den internationale designscene. En af de nye er Yoav Avinoam, der har udtænkt denne naturalistiske bænk, der indgår i en serie kaldet Shavings, hvor møblerne har det fællestræk at de er fremstillet af komprimeret savsmuld. www.yoavavinoam.com