Tag: Formland Design Award

For

Designeren Rikke Hagen og Egtved-virksomheden designerSHIP har modtaget Formland Design Award for Taste – en serie kopper skabt i et organisk formsprog. Kopperne er designet med fingerspitzgefühl. Den særlige form gør, at de ligger rigtig godt i hånden, og her skal især den lille kop fremhæves. At kopperne kan stables elegant, er et markant og vigtigt element ved serien. Rikke Hagen, der tidligere har designet cognac-glas og lamper, er kendt for sine bløde og ofte humoristiske former.


Udover TASTE kopperne var de raffinerede træhuse Arch:you fra applicata ApS, Beater piskeris fra Normann Copenhagen og lysestagen qb light fra CasiCasi nomineret til Formland Design Award – Spring 2012.

Formland Design Award: Prisen uddeles hvert halvår til sæsonens mest markante nyhed inden for design, brugskunst og interiør. Vinderen findes blandt indsendte produkter fra Formlands udstillere. Med prisen følger en prisstatuette samt et markedsføringsbidrag på DKK 100.000. Formland Design Award er uddelt siden 1987. Bag udvælgelsen står en uafhængige priskomité sammensat af markante personer fra design- og interiørbranchen i Skandinavien. Komitéen lægger vægt på innovation, design, funktionalitet og pris.

Argentiske noter

Det startede med ideen til en køkkenrulleholder og blev til en prisvindende designkollektion til køkken og spisebord. Georg Jensens samarbejde med den argentinske designer Alfredo Häberli, der de seneste år har sat et par markante fingeraftryk i Danmark, blev forleden prissat i forbindelse med Formland Autumn 2011messen i Herning. Alfredo-kollektionen, der er blevet udvidet siden lanceringen i foråret 2011, blev præmieret med Formland Design Award i konkurrence med nominerede produkter fra Stelton og Element+. Det var den hollandske designer Piet Hein Eek der stod for prisoverrækkelsen og han mente at det var en overbevisende vinder. – Häberli har formået at fange den skandinaviske designstil og samtidig tilført nyt. Georg Jensen er kendt for stål, men med den nye kollektion er der tilføjet nye materialer som porcelæn, glas, træ og gummi. Kollektionenens forskellige dele hænger flot sammen i formsproget og der er god funktionalitet lød det fra priskomiteen.