In and out

Text: Susanne Holte

Cane-line, der er kendt for sine funktionelle designermøbler til uderummet, rykker nu ind i stuerne. Virksomheden præsenterer en helt ny indoor-kollektion, som forener 60 års erfaring i fletteteknik med moderne design skabt af danske designere. Bag kollektionen står to kendte designerduoer – Strand+Hvass og Foersom & Hiort-Lorenzen, der alle tidligere har sat deres fingeraftryk på Cane-lines udendørs-kollektioner. Designerne har fået frie hænder til at skabe ny møbeltyper, som forener det moderne udtryk med det traditionelle rattan og papirflet. Møblerne fra Foersom & Hiort-Lorenzen består både af enkeltstående designelementer, som for eksempel Straw-stolen, der er udført i papirflet, samt den rede-lignende Nest-stol, der er udført i rattan. Kollektionen indeholder ti nye designer-møbler, blandt andet fire meget forskellige spisebordsstole, en loungestol, et spisebord og Nest-stolen i to forskellige størrelser.