Tag: Edra

Spejlinger

Venice, Boca do Lobo

Spejlet er historisk bundet op på myter og forbundet med stor symbolik. Det fascinerer og registrerer, er synonym med forfængelighed, med dyd og begær og ifølge Platon en analogi til menneskets begrænsede opfattelse af virkeligheden. Og ligesom i Solkongens Frankrig er spejlet tilbage i indretningen.

Text: Susanne Holte

Måske husker vi det fra vores forældres eller bedsteforældres soveværelse: Marie Antoinette bordet med spejl og skuffer til læbestifter og hårbørster. Fænomenet er vendt tilbage og en af fortolkningerne kommer fra designerne Nipa Doshi og Jonathan Levien, der har skabt spejlarrangementet Chandlo for BD Barcelona Design. Chandlo betyder måneformet eller Bindi, som er den farvede prik, som indiske kvinder bærer i panden – begge dele giver god mening. www.bdbarcelona.com

Hvem kender ikke historien om Narcissus, der ved synet af sit eget spejlbillede i søens blanke overflade, blev så forelsket at han ikke kunne løsrive sig og til sidst led druknedøden. Den velkendte fortælling er blot en af mange mytologiske fortællinger om spejlet, hvis historie rækker tusinder af år tilbage. Menneskets trang til at spejle sig har eksisteret til alle tider og spejlet er i årenes løb blevet koblet med både det guddommelige og det dæmoniske. I middelalderen var spejlet forbundet med djævlen og det er derfra vi har overtroen om det knuste spejl og syv års ulykke. Tilbage i antikken bestod de mest almindelige spejle af blankpudset kobber. Senere man fandt ud af at koble glas og metal. Spejlet, som vi kender det i dag blev udviklet i det 16. århundrede i republikken Venedig, hvor man i mere end hundrede år vogtede nidkært over hemmeligheden med stor indtjening til følge. En overgang var spejlglas faktisk lige så dyrt som ædelstene og det reflekterende materiale var således en luksusvare for konger og adel, der brugte det som vægdekoration. Et af de mest spektakulære eksempler er den berømte spejlsal i Versailles. Først med industrialiseringen i1800-tallet blev spejlet tilgængeligt for alle og det mistede dermed også en del af sin fascinationskraft. Mange af myterne lever dog stadig og de inspirerer igen kunstnere og designere til at anvende det reflekterende materiale på nye innovative måder. Om den fornyede interesse for at bringe spejlet ind i stuerne siger noget om tidsånden og den omsiggribende narcissisme skal være usagt. Man kan vælge at hælde sit hoved til store ånder som Sokrates, der opfattede spejlet som et pædagogisk og moralsk redskab, der kunne lære mennesket at forbedre sig og kende sin egen begrænsning.

Philipp Bestheim

Som en parafrase over det traditionelle jagttrofæ over pejsen har designeren Polly Westergaard designet Stag Mirror, et spejl formet som et krondyr. www.westergaarddesigns.co.uk

Designeren Sylvain Willenz, der har base i Belgien, er den kreative kraft bag spejlkollektionen Shapes for danske Hay. Her er det ikke rammen, men udelukkende formen, der er i fokus. Der er tale om en hel familie af spejle, der spiller på det grafiske udtryk og på kontrasten mellem det kulørte og det reflekterende glas. Foto: SWDO. www.sylvainwillenz.com

Dejavu, Magis.

Et spejl set i designerbrødrene Fernando og Humberto Campanas optik. Miraggio, der er kreeret til Edra, består af  en stribe reflekterende laserskårne akrylplader, der er hæftet sammen med nylonstrips. Det fragmenterede spejlbillede matcher tidsånden helt perfekt. www.edra.com

Marie Antoinette spejlet fra Boca Do Lobo’s Limited Edition kollektion er et håndspejl i stor skala (2,20 m.), som ifølge producent og designer er i stand til at spejle både krop og sjæl. Spejlet er inspireret af de mange spejle i det franske Versailles slot og en hyldest til den legendariske Marie Antoinette. www.bocadolobo.com

Strap Mirror – enkelt og let design fra Hay, der leverer det funktionelle spejl i tre forskellige farver: mint, rosa og gul. www.hayshop.dk

Ligeledes inspireret af fransk interiør fra det 18. Århundrede har designeren Sam Baron udviklet en serie skuffemøbler og spejle for Casamania. Serien er selvfølgelig døbt Marie Antoinette. www.casamania.it

Designerne Laudani & Romanelli har leget med perspektiverne ved at anvende spejlgals til selve rammen af deres Leon Battista spejl for Glas Italia. Ved at give rammen forskellige bredder og dybder opnår der overraskende refleksioner og en dynamisk fragmentering. www.glasitalia.com

To i en – et lille håndspejl gemt i et stort spejl – smart tænkt af japanske MicroWorks, der i øvrigt har flere gode bud på specielle spejle. Det lille spejl holdes på plads ved hjælp af magneter. www.microworks.jp

N

Begrebet er i sin oprindelige betydning ikke specielt flatterende, men når det bruges i forbindelse med design og innovation får det en helt anden positiv valør. Trash-design eller genbrugs-design har i nogle år været en del af den kreative undergrund, men der er lige nu ekstra fokus på både overforbrug og miljø. Vores affald tænkes for alvor ind i en ny kontekst. Hvis tilblivelsen samtidig involverer 3.verdenslande, giver det for alvor mening at ladet skidtet komme til ære.

Text: Susanne Holte

Affald er oftest synonym med problemer, men for en række unge designere er bjergene af plastikemballage, udslidt tøj og gamle byggematerialer inspirationskilde til innovativt design. Ideen med at forvandle genbrugspladsernes indhold til brugbare produkter er ikke ny. Designer-brødrene Fernando og Humberto Campana var pionerer på området og de lykkedes over al forventning med at forvandle Brasiliens bjerge af affald til møbler og designobjekter – at gøre det tarvelige værdifuldt, forvandle dagligdags materialer og give dem nyt liv. Med inspiration fra gadelivet og de brasilianske håndværkstraditioner kombinerer Campana brødrene ting de finder – træstykker, plastslanger, tøjdyr og tøjstumper – med avanceret teknologi. De transformerer de beskedne materialer til designobjekter og hylder dermed det kasserede og trivielle. Campanas ukonventionelle design har gennem et par årtier skabt stor opmærksomhed på den internationale designscene fordi de sætter fokus på globalisering, velfærd og kulturel identitet. Deres arbejder er først og fremmest unikaer, men en del produkter er løbende sat i produktion hos forskellige avantgarde fabrikanter som Edra, Alessi og Vitra. Mange forsøger i disse år at gøre Campana-brødrene kunsten efter. Det kunne man ved selvsyn konstatere på den årlige Habitare messe i Helsinki i september, hvor arrangørerne præsenterede en Trash Design sektion med fantasifulde bud Online Pokies på genbrugsdesign. Bag ideen stod modedesigner Isa Kukkapuro og ”trash-designer” Henrik Enbom fra Dodo, der arbejder dedikeret med genbrugsmaterialer. Under mottoet: One man’s trash is another man’s treasure, havde de samlet designstuderende med gode bud på genanvendelse af det kasserede.

Blow Sofa, designet af de polske designere Agata Kulik og Pawl Pomorski fra Malafor, er fremstillet af oppustelige genbrugspapirsække. www.malafor.com

Den japanske designer Kazuko Okamoto har udviklet en serie kubeformede møbler betrukket med kasserede kaffesække. Coffee Cubes bærer originaltryk fra kaffeplantager rundt omkring i verden. www.greenfurniture.se

Licht der Stiftung er en serie lamper, fremstillet af konservesdåser. Bag udviklingen står svenske Henrik Enbom fra Trash Design. www.trashdesign.fi

Metalemballage fra juice, øl og sodavand er en plage i naturen. Her er de farverige dåser forvandlet til en dekorativ lampe, designet af Po!Paris. Den kogleformede lampe, der bærer navnet Gjoast Lamp, er både miljøvenlig og social ansvarlig. Den bliver fremstillet af albanske sigøjnere som en del af et lokalt NGO projekt. www.po-paris.com

Leaf Lamp, designet af Peter Schumacher fra Australien, var sidste års vinderbidrag til designkonkurrencen Green Furniture Award, hvor designere dyster på kreativitet og grøn tankegang. Materialerne er træ og filt. Lyskilden er LED. www.greenfurniture.se

Udtjente jeans danner, sammen med andre kasserede tekstiler, basis for designeren Eva Forgacova’s små unikke Sushi-puffer. www.agenceartterre.com

Begrebet stol får helt ny mening med Campana brødrenes Banquete stol fra 2004. Den er skabt af en bunke kulørte tøjdyr, som tilsammen udgør et blødt leje. www.campanas.com.br

Green Furniture Award vinder i 2011 blev svenske Maria Westerberg, der er den kreative kraft bag T-shirt stolen. Konkurrencen, der har fokus på genbrug, er en del af Stockholm Furniture Fair. Stolen er fremstillet af genbrugte T-shirts. www.greenfurniture.se

R

I en tid, hvor mange atter forsøger at få kollektivet sat på dagsordenen til fordel for dyrkelsen af selvet, er det stadig det individuelle udtryk, der hersker. Vi tørster efter det unikke udtryk, efter det personlige statement – måske med den forskel at vi nu gerne omgiver os med produkter og design, der viser spor efter andre levende og kreative mennesker. Vi er på jagt efter ting, der ser ud som er de skabt specielt til os – eller allerbedst: ligner noget vi selv har frembragt.

Text: Susanne Holte

Jeg kender en, der ikke er bleg for at indrømme at hun ikke hverken har evner eller lyst til at lave mad. Det afholder hende heldigvis ikke fra at invitere gæster til middag. Hun får blot maden udefra og beder så leverandøren om at anrette den lidt sjusket, så den ser hjemmelavet ud. Noget nær sådan er Online Pokies det også i et lille hjørne af designverdenen, hvor unge uprøvede og etablerede designere hygger sig med at frembringe møbler, brugskunst, lamper og tæpper, der ligner hjemmesløjd – noget vi alle kunne have været ophavsmand eller kvinde til. Resultaterne er mangeartede og man kan ikke tale om en egentlig stil, nærmere om studier, grænsesøgning, leg og afprøvning af materialernes potentiale. For nogen er det selve arbejdsprocessen, der er i fokus, for andre handler det om at signalere noget autentisk, back to basic og ikke mindst respekt for naturen, ressourcerne og nogle af gamle håndværkstraditioner. Der eksperimenteres lystigt med genbrugsmaterialer, naturmaterialer og materialer i ny kontekst. Stilen emmer af humor, men der er en god portion alvor i galskaben. Uanset ideologierne bag produkterne appellerer tingene til os fordi de føjer sig fint til vores iscenesatte historie om det individuelle, søgende og spirituelle menneske.

F

Brasiliens bjerge af affald bliver i hænderne på designerbrødrene Fernando og Humberto Campana forvandlet til møbler og designobjekter, som skaber begejstring verden over. Fra 14. oktober 2010 til 16. januar 2011 kan man opleve den retrospektive udstilling Antibodies på Triennale di Milano, hvor der sættes spot på de innovative brødres seneste 20 års arbejde.

Text: Susanne Holte

Triennale di Milano byder i efteråret og vinteren på en spændende retrospektiv udstilling med unikamøbler, belysning, installationer og design, skabt af de to brasilianske designere Fernando og Humberto Campana. Udstillingen hedder ”Antibodies” og er en skarp kommentar til vores køb og smid væk kultur. Det er også en udstilling, der viser hvordan man gør det tarvelige værdifuldt, og hvordan man forvandler dagligdags materialer og giver dem nyt liv. ”Antibodies” er måske allermest en udstilling om den brasilianske folkesjæl: om farver, kreativt kaos og en hyldest til de enkle løsninger. Brasilien er måske ikke det første land man associerer til når man tænker på moderne møbeldesign, men brødrene Fernando (1961) og Humberto (1953) Campana har vendt op og ned på den antagelse at Brasilien kun er karneval, fest, farver og samba. De to avantgardistiske designere med base i Sao Paulo har nemlig for længst sat det gigantiske sydamerikanske land på verdenskortet med deres ekstravagante og innovative design. Med inspiration fra Brasiliens gadeliv og håndværkstraditioner kombinerer Campana brødrene ting, de finder – træstykker, plastslanger, tøjdyr og tøjstumper – med avanceret teknologi. Sammen transformerer Fernando og Humberto de beskedne materialer til designobjekter, som hylder det kasserede og trivielle samt den ånd, der gennemsyrer det moderne Brasilien – med deres egne ord ”livets krydderi”. Fernando og Humberto Campanas udtryk befinder sig i krydsfeltet mellem design og kunst, og de spiller elegant på de kontraster, som hjemlandet har præsenteret dem for: den sprudlende karnevalskultur, gadelivet, slummen og fattigdommen. Campanas ukonventionelle design har på det seneste skabt stor opmærksomhed på den internationale designscene fordi de sætter fokus på globalisering, velfærd og kulturel identitet. Deres arbejder er først og fremmest unikaer, men en del produkter er sat i produktion hos forskellige avantgarde fabrikanter som Edra, Alessi og Vitra. Udstillingen på Vitra Design Museum viser en række af de mest markante designs gennem to årtier, men sætter også fokus på arbejdsprocessen bag: på udviklingen af prototyper, på eksperimenterne og på alle mellemregningerne.

”Først kommer materialet, siden formen og til sidst udvikler vi produktets funktion ved at studere dets ergonomi, begrænsninger og iboende muligheder”.

Humberto og Fernando Campana.

”Vores arbejde handler om forurening: ligesom verden forurener os, vil vi forurene verden”

Humberto Campana

-Vore designs bliver født på gaderne, ud af byens kitsch, og i kontakt med naturen, forklarer Humberto Campana, der sammen med broderen Fernando bruger naturen til at revitalisere sine idéer. Favela Chair fra 1991, der produceres af Edra, er et skoleeksempel fra brødrenes univers.

Med Sushi Chair har Campanas transformeret strimler af kulørt plastik og tæppeunderlag til dekorative ruller, som anvendes til at beklæde en basis ramme. En transformationsproces, som har tilført ny energi til moderne design og som repræsenterer et dristigt og levende alternativ til de rationelle idealer, som længe har domineret europæisk formgivning.

Materialetraditionen i Brasilien tager udgangspunkt i håndværk og økonomisk formåen. Ved at eksperimentere med høj- og lavteknologiske materialer og anvende håndværksmæssige teknikker, bliver Campanas i stand til at forene energierne i den nedarvede tradition, mens de definerer en helt ny æstetik, baseret på eksperimenter og avanceret teknologi. Se blot på stolen Vermelha Chair fra 1993. Den er skabt af reb og stål. Producent Edra.

Oprindelig var der ingen af brødrene Campana der havde intentioner om at blive designere. Humberto, der er født i 1953, læste oprindeligt jura, men begyndte at designe møbler i midten af 80’erne. Fernando, der er født i 1961, er uddannet arkitekt.

Affald, containerfund eller som her en bunke gamle dukker, der forvandles til en stol.

California Rolls Chair fra 2002 kaldes også Harumaki Chair.

Begrebet stol får helt ny mening med Campana brødrenes Banquete stol fra 2004. Den er skabt af en bunke kulørte tøjdyr, som tilsammen udgør et blødt leje.

Det ligner krokodiller i kamp, men det er Campana brødrenes bud på et flydemøbel.

Lemon twist…..

Text· Susanne Holte

Vi ridder på en grøn bølge. Græsgrøn, flaskegrøn, neongrøn, lysegrøn og lime.

Grøn i alle afskygninger er en af årets vigtigste accentfarve i boligindretningen – måske fordi vi for alvor har brug for et lille pusterum, eller en rejse på fantasiens vinger. Grøn siges nemlig at være hvilens og drømmens farve. Farven, der også symboliserer livet, opleves ofte i drømme, og eksperter udi drømmetydning hævder at den er et billede på fortrængte naturkræfter. Grøn er netop naturens farve, og det er måske forklaringen på hvorfor det menneskelige øje er i stand til at skelne mellem hundredvis af grønne nuancer – en evne som ikke er så udpræget når det gælder andre farver.

Den vellykkede fusion mellem harmoniens kølige blå og den letsindige og glade gule, udløser forskellige stemninger, afhængig af mængden af gult og blåt.  Mens en kølig blågrøn associerer til kulde, hav og is, signalerer en gulgrøn nuance frodighed og varme. Ved at anvende alle palettens grønne nuancer bliver det således muligt at lege med stemninger og følelser på tekstiler, møbler og lys.

Corallo stolen, designet af de brasilianske designer-brødre Campana, produceres af italienske Edra. Den er skabt af rustfrit ståltråd, håndvævet i en irregulær form som minder om de koralrev man finder ved Brasiliens kyst. www.edra.com

Designeren Dror har udnyttet filtens potentiale til det yderste i stolen Peacock fra Cappellini. www.cappellini.it

Binta stolen fra Moroso er designet af Philippe Bestenheider, der har ladet sig inspirere af Afrika. Helt aktuelt af de skulpturelle former fra afrikanske træskærerarbejder og de afrikanske kvinders spraglede og farverige klædedragter. www.moroso.it

Engelsk design kommer rullende netop nu. Et af de nyere firmaer er Established & Sons, der i deres kollektion har en serie ret utraditionelle lamper, blandt andet Tank Lamp designet af Alexander Taylor. Lampen, der tager afsæt i de traditionelle foldede papirskærme, er i pudderlakeret aluminium. www.establishedandsons.com

Den indbydende og favnende Miles lænestol med tilhørende puf, designet af finske Eero Koivisto for svenske David Design har i høj grad klassikerpotentiale – også selvom man vælger en kulørt variant. www.daviddesign.se