Tag: designpris

International designpris

&tradition har på rekordtid lanceret en lang række designs, både relanceringer og helt nye. For mindre end 6 måneder siden bragte &tradition sofaen MAYOR frem i rampelyset igen, en sofa skabt af arkitekterne Arne Jacobsen og Flemming Lassen. Nu har sofaen fået en af de mest markante internationale anderkendelser: ”Best Reissue”,  Wallpaper* Design Award 2013. Inspireret af den internationale modernisme, blev MAYOR sofaen designet til Søllerød Rådhus, bygget fra 1939-1942. Som led i processen var arkitekterne Arne Jacobsen og Flemming Lassen ansvarlige for rådhusets æstetiske udseende, helt fra design af møbler til små detaljer såsom dørhåndtag.

Arne Jacobsen er et navn i dansk designhistorie de fleste kender. Færre er opmærksomme på det fantastiske samarbejde der var etableret mellem Arne Jacobsen og Flemming Lassen. De to arkitekter skabte mange prisvindende designs sammen, og Flemming Lassen er på mange måder lige så interessant som Arne Jacobsen.

Flemming Lassen (1902 – 1984) og Arne Jacobsen kendte hinanden tilbage fra kostskoletiden og Jacobsen kan takke skolekammeraten for sin succes, for uden Lassens opfordring til at blive arkitekt, havde Jacobsen sikkert forblevet maler. Sammen skabte de, foruden Søllerød Rådhus, en lang række andre prisvindende projekter.

Se mere på: www.andtradition.com

 

Den Gyldne Pelsn

Årets vindere af Den Gyldne Pelsnål 2012 er fundet. Det er 14. år i træk at pelsauktionshuset Kopenhagen Fur lader unge designtalenter dyste i diciplinen design med pels. Ni innovative designere fra landets design- og arkitektskoler deltog i konkurrencen og dystede i tre kategorier: Womenswear, Menswear og Homewear.

Vinderen i kategorien Womenswear blev Lærke Koldskov fra TEKO Design & Business, der fik overrakt Den Gyldne Pelsnål 2012 af intertainere og radiovært Peter Falktoft.

 

Lærke Koldskov havde designet en smuk, knælang kjole i kombination af plukket og barberet mink og læder med de forskellige pelsmaterialer udstukket o et smukt mønster over hele kjolen. Lærke fik prisen for sit grafisk stærke design, som af dommerkomiteen blev betegnet som meget moderne og organisk.

Ramona Jutta Reile fra Designskolen Kolding vandt i kategorien Menswear. Her er hun flankeret af Peter Falktoft.

Mænd og pels er en svær størrelse, men Ramona Jutta Reile havde løst opgaven i kategorien Menswear til stor applaus. Hendes lysebl vintage pokieså jakke i ræv med tilhørende tasker i mink gik rent ind hos dommerne, der hævdede at kreationen havde kant og potentiale til at overleve flere sæsoner. Sjov, selvironisk og cool uden at blive klovnet, lød skudsmålet.

Det var en glad og overrasket Rosita Gonzales Skjelmose, der vandt kategorien Homewear. Rosita, der studerer på Magrethe-Skolen, havde kreeret fire cykelsædebetræk i mink og ræv med inspiration fra tegneserieverdenen.

Designet er brugbart, æstetisk og humoristisk og hverken idé eller udførsel kræver nogen forklaring – det er ligetil, og det er anvendeligt, lød det fra dommer Louise Lehrmann, der er chefredaktør på Boligmagasinet. Pelsen er brugt på en sjov og nytænkende måde.

De tre vindere af Den Gyldne Pelsnål 2012 modtog et praktikophold, et tredages rejselegat til Paris. Som noget nyt uddelte Kopenhagen Fur’s nye brand Oh! by Kopenhagen Fur i år en pris på tværs af kategorierne til den designer, hvis idé har det største kommercielle potentiale. Den gik til Ramona Jutta Reile.