Tag: cool

Farven hvid

Hvid giver plads til den rene form, til fantasien og følelserne. Farven skaber rum og ro. Derfor vælger mange designere og møbelproducenter at udstille deres prototyper i netop denne – den mest neutrale – af alle farver. Hvid er også den røde tråd i dette års SE-udstilling – Whiteout, hvor en stribe af tidens ypperste formgivere udfordre øjet til at gå på opdagelse i et æterisk univers.

Text: Susanne Holte

Foto: Thomas Ibsen

Hvid kan noget ingen andre farver formår: give plads til den rene form. Farven, der på een gang er ren og foruroligende, er på alle måder den sortes diametrale modsætning – både på det følelsesmæssige og udtryksmæssige plan. Selvom hvid også går under betegnelsen en ikke-farve, rummer den nogle indlysende kvaliteter, og mange designere vælger netop denne farve til at fremhæve deres design med.

Hvid er uskyldens farve – en farve, som står for det kyske og rene, men samtidig også for det emotionelt underspillede. Modsat sort, som sluger lyset og dermed opfattes varm, kaster hvid alle lysbølger tilbage, og virker derfor kølig. Farven symboliserer begyndelsen og slutningen. Den er kædet sammen med opfattelsen af ærlighed, renhed og uskyld, og anvendes derfor på barnets dåbskjole og brudens kjole. Farven har også en klinisk og antiseptisk side, som vi kender fra lægens kittel, fra spøgelset, fra islandskabet og døden.

Den hvide verden

I indretningen skaber den hvide farve en cool og sofistikeret stemning. Interiører, der holdes hvidt i hvidt giver visuel plads til de enkelte elementer, der via skyggevirkninger træder frem som stringente skulpturer.

Måske derfor er hvid valgt som omdrejningspunktet for dette år Snedkernes Efterårsudstilling, også kaldet SE, der denne gang vises på Ordrupgaard i Charlottenlund.

Udstillingen hedder meget betegnende Whiteout, hvilket både henviser til farven og vejrfænomenet, hvor sne, tåge eller dis reducerer sigtbarheden. Der er dog masser af klarsyn når SE’s medlemmer samt en stribe gæsteudstillere viser 38 nytænkende prototyper, kondenseret ud fra et hav af snehvide koncepter, tekniske udfordringer og håndværksmæssig feinschmeckeri.

Som altid i SE-regi danner foreningens møbelproducenter parløb med foreningens designere for at skabe eksperimenterende møbler i et ikke kommercielt forum – for at tænke nyt og frit og for at kunne arbejde ud fra en ikke-profit-orienteret dagsorden. Ideen er at trække branchen ud ad nye stier og selvom der altid er tale om fabulerende og eksperimenterende formgivning, sker det ikke så sjældent at produkterne ender i produktion. Nanna Ditzels Trinidad stol, Poul Kjærholms PK24 chaise longue og Hans J. Wegners Cirkelstol er alle født som eksperimenter på SE.

Lang historie

Snedkernes Efterårsudstilling startede i 1981 og er en ikke-kommerciel sammenslutning af møbelproducenter og designere, der er uafhængig af organisationer, ministerier og andre interessenter, og hvis hovedformål er at skabe og udstille innovative møbelprototyper en gang årligt. Møbler skabt ud fra ét tema, en specifik idé eller en overordnet ramme, som Snedkernes Efterårsudstilling har udstukket det pokies play pågældende år og som medlemmerne skal samarbejde om. Møbler der træder nye stier i nye kontekster og med nye ideer som bannerfører. Ikke som skitser på papir, men som fysiske og flyvefærdige prototyper, der tilmed kan siddes i. Netop brugbarheden og den fysiske oplevelse af medlemmernes møbler er magtpåliggende for SE, da det normalt ikke er tilladt at sidde i udstillede genstande.

Samarbejdet mellem producent og designer fordrer vidensudveksling og respekt. Respekt for faget og for hinandens fagligheder uden at tabe møblet af syne, for ambitionen er at drive værkerne et skridt videre hver gang. Hvert år deltager et hold gæsteudstillere for at skærpe feltet endnu mere, for friske øjne ser altid nye vinkler og nye måder at gøre tingene på – og den udfordring skærper værkerne i sidste ende. Få steder i verden findes en tilsvarende professionel legeplads for designere og producenter, der både tager sig selv og sine produkter alvorligt, og hvor det kommercielle aspekt ikke er en styrende faktor for møblets udformning.

Whiteout og nogle af de stærkeste navne indenfor møbelkunst kan opleves på Ordrupgaard frem til den 23. Januar, hvorefter udstillingen tager til Tokyo.


1.Designerne Aleksej Iskos & Boris Berlin har skabt denne florlette, spindelvævsagtige stol i samarbejde med den svenske møbelproducent Källemo.

2.Hele ideen med SE-udstillingen er at koble producenter og designere i bestræbelserne på at frembringe noget helt nyt – uden skelen til det kommercielle. Der er noget næsten sårbart over Claus Bjerre’s fine stol, som Københavns Tekniske Skole har produceret.

4.Designeren Christina Liljenberg Halstrøm har ikke alene udtænkt formen, hun har også selv udført denne elegante og skødesløse loungestol.

5.Et grafisk manifest – sådan kanman næsten betegne Carlo Volf’s elegante og lette metalstol, produceret af JM Rør A/S.

6.En øreklapstol af den mere utraditionelle slags udviklet af Dogg Gudmundsdottir & Rikke Rützou Arnved. Producenter er Anna Gunnarsdottir, Istex, Setra og Morten Lyhne Design.

7.Forskydninger af en enkel form. Ditte Hammerstrøm, der er en af tidens mest visionære danske designere har leget med en arketypisk stol. JM Rør A/S har produceret.

8.Det organiske formsprog, som ofte kendetegner møbelarkitekten Hans Sandgren Jakobsen, er også anvendt her. Producenten er Hay.

9.Et design behøver ikke altid at være fortænkt for at skille sig ud. Beviset er Hannes Stephensen’s enkle stol, produceres af PP Møbler ApS.

10.En simpel malkeskammel har fået blødt selskab i Jeremy Waltons regi. Producent: Mette Eis, Københavns Møbelsnedkeri.

11.Inspireret af tøndens buede stave har KR/Knut Bendik Humlevik og Rune Krøjgaard designet en utraditionel lænestol, produceret af Københavns Tekniske Skole og Classic Møbelpolstring.

12.Designeren Lovorika Banovic har gjort bagsiden til en indlysende fordel. Den bløde stol, der også overrasker med sin leg med proportionerne, er produceret af Erik Jørgensen Møbelfabrik A/S.

16.Et af dansk designs største trumfkort, Cecilie Manz har udviklet denne utraditionelle puf. Hun har selv produceret i samarbejde med Reto Häflinger.

Gr

Hvem siger at tilværelsen kun er sort eller hvid. For langt de fleste er den overvejende gråmeleret – et afbalanceret miks af både kul og kridt. Askesens og renselsens symbolske grå farve sætter netop nu sit støvede fingeraftryk på såvel catwalken som på design- og interiørscenen. Som fugl Phønix rejser de nye designs sig af asken, først og fremmest blandt avantgarden i New York, hvor den underspillede palet længe har signaliseret kreativitet og intellektualitet. Nu er turen kommet til Europa, hvor vi dette efterår skal finde ind til vores indre Askepot.

Text: Susanne Holte

Forårets islandske askesky lagde ikke blot en dæmper på rejselysten. Vi blev bogstavelig talt grounded – tvunget til at blive hjemme eller tage ufrivilligt ophold derude i det fremmede, i lufthavnsterminaler eller overbookede hoteller, hvor vi fik tid til refleksion og mulighed for at nå til en erkendelse af, at kontrol er en illusion. Ved samme lejlighed blev vi mindet om, hvor lille denne klode er og hvor let det er at blive slået ud af kurs. Begivenheden, der for længst er blevet overtrumfet af nye og større katastrofer og derfor allerede er på vej ind i historiens store glemmebog, var måske ikke blot et varsel fra naturen, men også startskuddet til en ny grå epoke med fokus rettet mode det nedtonede – en ny begyndelse, et ubeskrevet blad, hvorpå fremtiden kan tegnes. Næsten simultant med vulkanens vredesudbrud opstod der blandt designere og trendsættere en spirende interesse for neutrale jord- og stenfarver. Grå blev endnu engang udråbt til den nye sorte – til den ultimative signaturfarve for de unge og kreative, de moderne og intellektuelle. Grå er efterårets uomgængelige farve, og det vel at mærke i alle tænkelige toner fra den bløde douche variant med lilla, petrol eller oliven undertoner over røg, kisel, antracit, jord og mudder til den næsten sorte koks. Nuanceforskellene dyrkes og de mange grå nuancer sættes sammen i et rent, cool og asketisk look, men også i en varm og indbydende udgave. Frygten for at gå i eet med efterårshimmelen kan imødegås ved at mikse det afdæmpede udtryk med en fræk lilla, en vovet rød markering eller en orange eller lime accent. Metalliske farver er også en helt legal måde at tilføje det neutrale et elegant og eksklusivt pift.

Grå mangfoldighed

Grå er – måske lidt unfair – en udskældt farve. Den anses for at være kedelig og trist, og personer, der sværger til netop denne lidt undselige kulør, hævdes at være uengagerede og utilbøjelige til at binde eller involvere sig. Farvepsykologer hævder sågar at den ”grå” personlighed står ved siden af sig selv, har et lavt selvværd og oplever verden lidt på afstand – en barsk påstand, når man nu ved at grå netop bærer farverne i sit inderste væsen: faktisk opstår den grå farve grå når to komplementærfarver smelter sammen, det vil sige når man blander to farver, som tilsammen indeholder alle lysets bølger. Det kan være kombinationen af sort og hvid, men også sammensmeltningen af gul og violet, rød og grøn eller blå og orange. Alligevel stemmer den grå nuance ofte sindet i mol – ikke mindst når oktober melder sin ankomst. Her giver det mening at tale om en grå hverdag. Når vi alligevel med jævne mellemrum tager farven til os, også i indretningssammenhæng, skyldes det formodentlig at grå netop er en villig medspiller og let sættes sammen med andre farver i boligen. Udefra kommende kulører kalder de gemte komplementærfarver frem – og derfor kan den grå faktisk noget, som ikke ret mange andre farver formår: den kan indgå i en hvilken som helst kontekst og alligevel gøre en god figur. Grå er en fantastisk basisfarve og i den rette kontekst kan den stemmes til både dur og mol. Den formår at være diskret og raffineret, men også at fremstå fræk og forførende. Skal man være lidt højstemt kan man sige, at den er et fint symbol på puritanisme og åndelighed – en trend, man vel kun kan hilse velkommen.

Grå på den hårde måde

Åndelighed og beton er ikke umiddelbart synonymer. Noget tyder dog på, at tidsånden og forkærligheden for askesens grå igen passer meget godt sammen med 60’ernes og 70’ernes forkætrede byggemateriale, som er blevet comme il faut. Designere verden over bøjer sig i støvet og favner den grå beton, som nu anses for både at være grøn og politisk korrekt. Producenterne kvitterer for opmærksomheden ved at føje nye bløde værdier til det hårde, men yderst plastiske materiale. Negative associationer, som måske snarere bør tilskrives 60’ernes politiske og designmæssige konformitet, skal ikke længere lægges materialet til last. Kigger man på et af verdens ældste arkitekturværker – Pantheon i Rom, som blev bygget i år 140 og blandt andet er konstrueret af beton, må man jo vedgå, at det gode gamle byggemateriale tidligere er anvendt i skønhedens interesse. Efter årtier i skyggen, er betonen således tilbage i både arkitektur og design – denne gang med en helt anden respekt for det uforløste potentiale som materialet rummer. I en tid hvor interessen for det bæredygtige er i vækst og hvor naturlige råstoffer og recyckling er buzzwords, er betonen – der består af sand, grus, kalk og vand, nemlig ikke til at komme udenom: det er ren natur, det er holdbart og det er genanvendeligt. Den nye interesse for betonen skyldes dog ikke alene, at den nu er blevet anerkendt som værende grøn. Opmærksomheden kan også tilskrives nye teknologier, der i dag giver mulighed for at anvende det formbare materiale på en langt mere kreativ måde i moderne arkitektur, kunst og design.