Tag: Arkitektur

Talk of the town

Heydar Aliyev Center  tegnet af Zaha Hadid Architects. Foto: Hufton+Crow.

Der findes vel næppe en arkitekt, der sætter så markante fingeraftryk som Zaha Hadid. Hendes organiske formsprog er af en anden verden og uanset om man er fan eller ej, kommer man ikke udenom at hendes arkitektur er statements som gør en forskel. Sådan er det også med kultur- og koncerthuset Heydar Aliyev Center i Azerbaijans hovedstad Baku.

Foto: Helene Binet.

Text: Susanne Holte

Azerbaijans hovedstad Baku har fået et arkitektonisk monument, der adskiller sig markant fra byens øvrige bygningsmasse. Midt i byen, der er stærkt domineret af sit tidligere tilhørsforhold til Sovjetunionen med prunkløs øst-modernisme, har Zaha Hadid Architects skabt et organisk kultur- og koncerthus, der bryder med gamle normer og som i stedet skal signalere optimisme og trække tråde til landets gamle kultur.

Foto: Iwan Baan

Zaha Hadid Architects vandt projektet i en konkurrence i 2007 netop med den begrundelse at bygningsværket trækker tråde til Azerbaijan’s gamle bygningstraditioner, der er påvirket af islamisk arkitektur og formsprog med kalligrafiske mønstre og en tæt relation mellem eksteriør og interiør. Der er dog på ingen måde tale om en direkte fortolkning, men snarere om en moderne udlægning. Bygningen spiller først og fremmest sammen med grundens topografi ved at lade arkitekturen fylde rummet ud med rytmiske terrasser og ved at lade hele bygningsmasse trykke sig horisontalt til jorden.

Foto: Hufton+Crow

Foto: Hufton+Crow.

Foto: Hufton+Crow.

Foto: Helen Binet.

 

www.zaha-hadid.com

 

BIG i Frankrig

BIG er blevet valgt til at designe en 80 hektar urbant center – EuropaCity mellem Paris og Roissy i Frankrig. EuropaCity vil tilbyde en blanding af erhverv, kultur og fritid i en hidtil uset stor skala, med et gennemgående tema om Europa som en urban, forskelligartet og kulturel oplevelse. BIGs forslag kombinerer tæt by med åbent landskab og vil blive et kommercielt og kulturelt samlingspunkt for byerne omkring Triangle de Gonesse området. Som en by, der er skåret ind i landskabet vil hele bydelen blive dækket af et grønt tag med rekreative områder, vandrestier og små landbrug. EuropaCity vil i fremtiden blive direkte forbundet med den nye Grand Paris Express Metro til Charles de Gaule lufthavnen og Paris centrum.

-EuropaCity bliver en hybrid mellem tæt by og åbentlandskab: Centrum og periferi forenet i en kombination af tætte gader og pladser under et taglandskab, grønne bakker og dale, forklarer Bjarke Ingels, stiftende partner i BIG.

-Vi er begejstrede for muligheden for at arbejde på et projekt med et så højt ambitionsniveau. EuropaCity har potentiale til at blive verdens mest bæredygtige kultur- og erhvervsby. Ikke kun hvad angår energi og ressourcer, men også ved at bringe fornyet offentligt liv ind i Triangle de Gonesse, uddyber Andreas Klok Pedersen, ledende partner i BIG.

EuropaCity er designet som et laboratorium for bæredygtige teknologier, som ikke kun er energibesparende, men også forbedrer kvaliteten af bymiljøet. Den lange række af kulturelle og rekreative funktioner som koncertsale, vandkulturhus, skibakke, svømmehaller og små landbrug skaber et urbant økosystem, hvor ressourcer ledes fra én funktion til den næste. Hele komplekset er designet til at kunne blive drevet af en kombination af solar biobrændstof og geotermisk energi.

Katedral i dialog med lyset

Der er langt mellem indvielsen af nye katedraler – disse exceptionelle bygninger hører på mange måder en anden epoke til. Set i det lys alene er det en begivenhed af de større, at der langt oppe  i Norge – 500 km nord for Polarcirklen, netop er blevet indviet et fantastisk bygningsværk: Nordlyskatedralen. Den 47 meter høje katedral, som er designet af schmidt hammer lassen architects i samarbejde med Link Arkitektur, er allerede inden indvielsen blevet opfattet som et symbol og et arkitektonisk vartegn for hele området.

Da arkitektkonkurrencen om Nordlyskatedralen blev udskrevet i 2001, ønskede byrådet i Alta sig ikke bare en ny kirke: De ønskede sig en bygning, der både skulle være et arkitektonisk vartegn og være med til at fremhæve Altas rolle som et sted, hvorfra nordlysfænomenet kan observeres.

-Nordlyskatedralen er i sit design dybest set et produkt af den omgivende natur og den lokale kultur. Bygningen er et vartegn, der gennem sin arkitektur symboliserer det ekstraordinære naturfænomen, nordlyset, som kendetegner stedet, forklarer John F. Lassen, partner hos schmidt hammer lassen architects.

-Katedralen spejler, både konkret og i overført betydning, nordlyset. Æterisk, flygtig, og poetisk Den markerer sig som en solitær skulptur i samspil med den storslåede natur.

Nordlysets betydning afspejles i katedralens arkitektur. Kirkens konturer rejser sig i en spiralform, der kulminerer med spidsen af klokketårnet 47 meter over jorden. Facaden, der er beklædt med titanium, reflekterer nordlyset i de lange perioder med arktisk vintermørke og forstærker oplevelsen af fænomenet.

 

Indenfor fremstår katedralens hovedrum, kirkerummet, som en fredfyldt kontrast til bygningens dynamiske ydre. Materialevalget, med vægge af rå beton samt gulve, paneler og lofter af træ, er med til at understrege den nordiske kontekst. I kirkerummet trænger dagslyset ind via høje, smalle, irregulært placerede vinduer. Et ovenlysvindue oplyser hele væggen bag alteret, hvorved der skabes en helt særlig stemning i rummet.

Katedralen, der har plads til 350 personer i kirkerummet, indeholder også funktioner som administration, undervisningslokaler, udstillingsarealer og en menighedssal.

Det er ligeledes en dansker, der står for katedralens udsmykning, idet Peter Brandes har fortolket på den religiøse symbolik i skikkelse af glasmosaikker, døbefont og en 4,3 meter høj kristusfigur i bronze.

Bibliotek i verdensklasse

Den 24. september 2012 indviede Hendes Kongelige Højhed Dronning Elizabeth II af Storbritannien officielt det nye Universitetsbibliotek i Aberdeen, Skotland. Bygningen, der er vundet i en arkitektkonkurrence af schmidt hammer lassen architects i 2005, erstatter universitetets tidligere bibliotek fra 1965 – Queen Mother Biblioteket.

Det 15.500 kvadratmeter nye bibliotek, som giver de universitetsstuderende, ansatte, besøgende samt de lokale borgere de nyeste lærings- og forskningsfaciliteter, er et positivt eksempel på, hvordan arkitektur kan gøre en forskel. Siden bygningen blev taget i brug i september 2011, har optællinger vist en markant stigning i anvendelsen af biblioteket, mens mere end 700.000 har besøgt bygningen dette første år. Kravene i konkurrenceprogrammet var at skabe et fantastisk akademisk bibliotek til videnskabelig forskning, som på samme tid kunne fungere som et mødested og bygge bro til det lokale samfund.

”Aberdeen Universitetsbibliotek fungerer som et mødested og et kulturcenter for de studerende såvel som for hele lokalsamfundet. Bygningens facade fanger sollyset om dagen og gløder svagt om natten, hvorved den bliver et lysende vartegn – en lanterne – for hele Aberdeen by,” siger Morten Schmidt, stiftende partner hos schmidt hammer lassen architects, og han fortsætter: ”Stigningen i antallet af besøgende viser, at det nye bibliotek har haft positiv indvirkning på de studerendes adfærd. Nu kommer de studerende for at være i biblioteket og tage del i universitetets sociale liv.”

Aberdeen Universitetet er grundlagt i 1495 og universitetsbiblioteket har et af verdens bedst bevarede samlinger, hvoraf nogle værker er fra det 13. århundrede. Den nye bygnings arkitektur skaber et læringsmiljø, hvor den seneste teknologi understøttes af den væsentlige bogsamling på over én million bøger. Arkitektonisk er hjertet i biblioteket et spiraliserende atrium, der forbinder alle otte etager. Atriets dynamiske hvirvel danner en kontrast til eksteriørets enkle og klare geometri. Herudover er bygningen certificeret BREEAM Excellent og overholder de skrappeste bæredygtighedskrav, hvilket betyder, at vedligeholdelse og energiforbrug minimeres. Facaden, som består af et irregulært mønster af isolerede paneler og lavenergiglas, tillader ikke bare at rigeligt dagslys trænger ind i bygningen, men giver også adgang til en smuk udsigt over Aberdeen by.

Shadowland

Solen er taget i ed og himlen er en særdeles aktiv medspiller. Alligevel er det den svale skygge, det flimrende filtrerede lys, og den meditative stemning, der spiller den diskrete hovedrolle i arkitekterne Martin og Mette Wienbergs sorte træhus i Højbjerg. Inspirationen til den utraditionelle scenografi er hentet på rejser og studieophold i Finland og Japan, men resultatet er meget personligt og meget modigt.

Text: Susanne Holte

Stille hjerte, sol går ned. Stemningen både ude og inde er sval og beroligende. Fornemmelsen af at være ladt tilbage midt ude i en af de store finske skove, samt en lidt diffus følelse af at træde ind i et univers, hvor Yin og Yang er i fuldstændig balance, smyger sig beroligende om en, så snart man betræder den beskyttede hjørnegrund i et ellers ganske traditionelt villakvarter i Højbjerg udenfor Århus. Her, gemt bag høje træer, lå indtil for ganske nylig, et lille sommerhus opført i krigstid i 1942 – et hus som nu på harmonisk vis er blevet integreret i en nyetableret himmelstræbende sort skønhed, beklædt med træ og forsynet med nøjagtig så store vinduer at naturen inviteres indenfor, og nøjagtig så små at der skabes en skyggefuld privat atmosfære. Huset, der netop er blevet præmieret med Århus Kommunes Arkitekturpris 2008, bryder, med sine skæve vinkler og forskudte niveauer, med grundens stringente kvadratiske format. Det presser sig insisterende ind i bevoksningen af fyr, tempeltræ og rododendron, hvor det efterlader indtrykket af at være skudt op ad jorden sammen med vegetationen.

Lys og skygge

Ved at skabe et forholdsvis stringent overdækket indgangsparti, domineret af sort træ og beton, har Mette og Martin Wienberg, der i fællesskab har tegnet den utraditionelle ramme om familiens liv, villet understrege oplevelsen af at bevæge sig fra noget arkitektonisk strengt og ud til en have, der åbner sig – en have med en organisk struktur, men med definerede kanter i form af hævede sveller, som står i kontrast til græsplænen, der næsten fremstår som en grøn sø. Alle havens bed er dækket med groft barkflis i et forsøg på at forstærke illusion om det lille hus i skoven. Planterne er i det hele taget en vigtig del af totaloplevelsen idet de kaster skygger ind i huset og filtrerer lyset. Parret har netop ikke søgt det store panorama, men i stedet tilstræbt et forløb af forskelligartede kig, som slår en stemning an i rummene. -Huset er på mange måder tænkt indefra og ud, og her har de høje træer været til meget stor inspiration, forklarer Martin, der ligesom Mette arbejder som arkitekt – han hos Friis & Moltke og hun hos Schmidt, Hammer & Lassen.

Japan og Finland

Begge har haft nogle stærke stemningsoplevelser i Japan og Finland, hvor de er blevet inspireret af den humane minimalisme. I Finland, hvor de har boet, og hvor Mette også har studeret, har arkitekturen ofte en anden stoflighed, samtidig med at den er skabt i dialog med og i respekt for naturen. -Mange moderne danske huse har en meget streng geometri og er affødt af et krav om symmetri og klar planæstetik. Vi har valgt at gå en anden vej og har skabt et meget personligt hus, der i steder er bygget op omkring følelser, oplevelser og stemninger og derfor kan siges at gå mod strømmen og tidens vedtagne normer, fortæller Mette.

Brudte akser

Huset er skabt omkring et naturligt centrum i form af et atrium beklædt med sort træ, glas og et kig til himlen. Atriet forbinder resterne af det gamle sommerhus med den nye tilbygning. Herfra sendes et blødt lys ind i soveværelset og entreen – faktisk betyder dette kunstgreb at man fra entreen kaster et uhindret blik ind i et rum, som ellers regnes for privat. En af de gennemgående ideer har netop været at skabe rumlige overraskelser. Martin og Mette har således bevidst arbejdet med at nedbryde akser og pirre nysgerrigheden. Ved at forskyde veldefinerede elementer har de bevæget sig væk fra det kasseopdelte hus. De har arbejdet med de store linier og forsøgt at undgå filigrandetaljering som forstyrrer den overordnede rumlighed. Udvendigt afspejles det i valg af vinduer, der flugter facaden, og brædder der støder helt tæt sammen, indvendigt i rummenes ensartede overflader, som skaber ro for oplevelse af rumlighed og kontakt med det grønne. Det enkle udtryk, det ukrukkede materialevalg og modet til at lade arkitekturen spille hovedrollen, dominerer hele huset – fra yderst til inderst. Selvom der i høj grad er skelet til funktion, er det mest bemærkelsesværdige ved projektet måske at der er afsat kvadratmeter til ”ingenting”. At der er skabt frirum så øjet kan vandre og sindet kan finde hvile.

Niveauforskelle

Fra entreen har man ikke alene visuel kontakt til soveværelset – som i øvrigt blot rummer en seng, og hvor der er skabt en helt hvid, næsten zen-agtig atmosfære. Via et vindue er der også etableret et kig til køkkenet nogle trin nede. Ligesom i flere af de øvrige rum, leges der i køkkenet med materialemiks: det rå og maskuline mod det bløde og feminine, det eksklusive mod det stringente i form af bl.a. et glittet, lakeret betongulv, som i øvrigt er overraskende blødt og lunt at gå på, troltex lofter, der medvirker til den gode akustik, glatte hvide køkkenelementer og sidst, men ikke mindst: hvide gardiner fra loft til gulv, både foran de store vinduespartier, der vender ud mod haven, og foran vægge og indgangspartier. Tekstilet skaber en blød og næsten kuvøseagtig stemning, og er endnu et eksempel på at lyset inden døre doseres med omhu. Den sarte og sprøde atmosfære underbygges af en række lampetter monteret i køkkenbordet, som føjer humane noter og en god dosis hygge til det ellers stilrene rum.

Sakral stemning

Fra køkkenet, der er det eneste rum, hvor solen får lov til at trænge sig på gennem store glaspartier, træder man yderligere nogle trin ned til husets vel mest utraditionelle rum – en stue klædt i egetræ fra gulv til loft. Det eneste møblement i det trapezformede rum er en integreret bænk med læderhynder, der sniger sig langs væggene, samt en indbygget reol. Stuen domineres af eet stort vindue, der vender skråt ud mod haven, hvor et gigantstort tempeltræ filtrerer lyset før det sendes ind for at understrege rummets bløde farver. Her er 8 meter til loftet – et svæv som dog brydes af et indskudt dæk. Lyset fra første sals lille bibliotek trænger ned ad væggene og er på den måde med til at markere stuens vertikale stræben. Fra stuen går det atter op ad – enten fem trin op til soveværelset eller videre op til øverste etage, hvor man konfronteres med lyset fra vinduer, der skaber en næsten mærkbar kontakt til himlen. Fra første sals kombinerede arbejdsrum og bibliotek er der udgang til en meget stor tagterrasse, ligeledes beklædt med træ, men i en mere rustik variant. Tilbage i underetagen finder man et par børneværelser og et badeværelse i det, der tidligere udgjorde sommerhuset. Også her leges der med lyset og vinduernes placering. Det gælder ikke mindst i toårige Oscars værelse, hvor vinduet er anbragt så lavt at han kan kigge ud på alt det grønne. Samme trick er anvendt i badeværelset, hvor et glasparti for enden af badekarret, giver udsyn til et af havens mange stedsegrønne træer.

Fornemmelse for form

Han har skabt en af verdens mest ikoniske og populære bygninger – Sidney Operaen, en bygning, der på storslået vis er med til at definere en hel nation, men han har også præsteret så meget andet i sin lange karriere. Jørn Utzons virke beskrives nu i en aktuel bog – Jørn Utzon – Arkitekturens tilblivelse og virke.

Text: Susanne Holte

Foto: Freyssinet

Der er skrevet og sagt rigtig meget om Jørn Utzon – en af Danmarks berømte sønner, der for længst har slået sit navn fast ude i den store verden med sin originale og humane arkitektur. Han har været inspirationskilde for flere generationer af arkitekter, han har dannet skole og skabt debat, og nu er han igen aktuel i en ny bog, skrevet af Michael Asgaard Andersen, som går bag om de traditionelle fremstillingsformer af arkitekten og i stedet fokuserer tematisk på de mange projekter Utzon har signeret. Bogen, der bærer titlen ”Jørn Utzon. Arkitekturens tilblivelse og virke, er opdelt i seks hovedtemaer: sted, arbejdsmåde, byggekultur, konstruktion, materialitet og levevis. Det vil sige at forfatteren angriber materialet på tværs af projekter og kronologi. Der er altså ikke tale om en livsskildring eller en kronologisk gennemgang af Utzons samlede værker, snarere en indsigt i den måde arkitekturen er opstået på og ikke mindst den arkitekturopfattelse, der ligger bag. Bogen peger samtidig på centrale arkitektoniske problemstillinger i dag. Illustrationerne i bogen dokumenterer skabelsen af byggede og urealiserede projekter samt bygningerne efter ibrugtagning. Derfor er det traditionelle arkitekturfotografi, som ofte tages lige efter, bygningen står færdig, kun i mindre grad inkluderet. Der er i stedet lagt vægt på at illustrere arkitekturens processer fra de første skitser til bygningernes patinering. Bogen indeholder derfor mange skitser, tegninger og modeller fra Utzons tegnestue samt fotografier af byggepladser og bygninger, såvel som fra rejser. På den måde er der ikke tale om en coffee-table-book, der byder sig til i kraft af sine glittede billeder, men snarere om et værk der møder den arkitekturinteresserede i øjenhøjde. Selvom bogen hævder at henvende sig til den alment interesserede læser, så er der nok mere at hente for arkitekter, fagfolk og andre med særlig interesse for arkitektur. Det skyldes ikke at Michael Asgaard Andersen på nogen måde henvender sig til sine læsere i et akademisk og elitært sprog, men snarere at vi normalt bombarderes med letkøbte løsninger. Utzon har i øvrigt selv skrevet en række af teksterne om egne projekter og sit syn på arkitektur og det giver en god fornemmelse af den refleksive måde han arbejdede på. Taksterne fremstår som væsentlige udsagn om samtidens arkitekturopfattelse og bidrager til at belyse bogens temaer. Michael Asgaard Andersen (f.1973) er selv arkitekt MAA, Ph.d og assisterende kurator på Louisiana Museum for Moderne Kunst, og hans faglige baggrund er med til at give bogen tyngde.

Jørn Utzon – Arkitekturens tilblivelse og virke

Michael Asgaard Andersen

Nyt Nordisk Forlag Arnold Busk

Vejledende pris 349,95

312 sider, illustreret i farver. Indbundet.

Udkom 16. Nov. 2011

”At være i kontakt med tiden, med omgivelserne, at se inspirationen i selve opgaven, er en nødvendighed for at kunne oversætte opgavens krav til et arkitektonisk sprog, der danner en enhed af alle de forskellige faktorer. Samtidig må arkitekten have en fabulerende evne, som man sommetider kalder fantasi, sommetider drømmeri.”

Jørn Utzon

Seesight

Med Vadehavet ligger en funkisinspireret villa og trodser det vilde landskab og det barske klima. Det kantede hus, med de store panoramavinduer, har efter mere end et års renovering rejst sig som en fugl Phøniks på resterne af en 75 år gammel villa, og står nu som et knejsende monument i vandkanten.

Text : Susanne Holte     

Foto : Jacob Termansen

Byggeriet var gennem mere end et år talk of the town. Alle fulgte med spænding forvandlingen af den gamle rødstens funkisvilla fra 1936, oprindelig tegnet af arkitekt Harald Peters. Meningerne var delte. Nogle syntes det var helligbrøde at forgribe sig på den meget karakteristiske, hyggelige, men nedslidte bygning, mens andre så til i beundring da et nyt, moderne og stringent hus tog form og begyndte at hævde sin egen ret.

Udvendigt står huset med glatpudsede vægge, der denne sommer skal males hvide. Hvid er ganske enkelt hele boligens signatur og det næsten jomfruelige udtryk brydes kun af ganske få sorte og grå elementer både ude og inde. Der er skabt visuel ro med lyse og gedigne materialer som blandt andet brede Douglasplanker fra Dinesen, lysegrå natursten, slanke vinduesprofiler, hvide skydedøre, stringente køkkenelementer fra Bulthaup, glatte hvide vægge og enkle hvide møbler. Alle overflødige dikkedarer er fjernet – tilbage står det elementært indlysende. I indretningen skaber den hvide farve en cool og sofistikeret stemning. Farvevalget giver visuel plads til de enkelte elementer, der via skyggevirkninger træder frem som stringente skulpturer.

De hvide vægge får lov at tale overalt i huset. Her er ingen tilløb til overflødig pynt. I stuen sprænges det hvide dog effektivt af Uffe Christoffersens ekspressionistiske, knaldblå tiger.



Husets indgang ligger i underste etage, hvor man modtages af et indbydende tableau, bestående af et antikt svensk fyrretræsbord fra 1800-tallet, som får frækt modspil af Philippe Starcks transparente Ghost stol.

The Blue Planet

Text: Susanne Holte

Det er besluttet at give fiskene i Danmarks Akvarium i Charlottenlund nyt tag over deres skællede hoveder. De må dog bevæbne sig med tålmodighed helt frem til 2013, hvor den nye bygning, der skal placeres på Amager ud til Øresund, efter planen skal stå færdig. Alt tyder dog på at det storslåede projekt er værd at vente på: Det er arkitekterne 3XN, der har tegnet det nye akvarium, der bliver en kulturinstitution af internationalt arkitektonisk format.Ved at flytte til Amager Strand bliver der nemlig skabt mulighed for at skabe et arkitektonisk og ingeniørmæssigt fyrtårn på et af de mest spektakulære steder langs Øresunds kyst. København får dermed et markant velkomst-monument, som kan ses af rejsende, der kommer ad såvel luft- som søvejen. Selve projektet, der støttes økonomisk af Realdania, består af en ca. 9.000 etagemeter stor bygning, som skal huse Danmarks Akvarium, der til den tid får navnet Den Blå Planet. Hertil kommer et udendørs anlæg på ca. 2.000 kvadratmeter, som bliver Nordeuropas største og mest moderne offentlige akvarium. Arkitekturen i Den Blå Planet skal tolke relationen mellem menneske og natur, vand som element, livet i vand og overgangene mellem vand og land.

3XN, der har vundet arkitektkonkurrencen, kalder selv deres projekt for ”Hvirvelstrøm”, idet forslaget er inspireret af naturens hvirvelformer: malmstrømme, fiskestimer og fugleflokke. Fra bygningens centrale foyer ”slynges” funktionalisme ud i buede forløb, der roterer omkring hvirvlens ”øje”. Set fra luften vil Den Blå Planet tydeligt fremstå som en hvirvel, ligesom den besøgende vil opleve formen på sin vej gennem akvariet.