Tag: arkitekt

En

Danmark har fostret mange talentfulde arkitekter og designere. En af de mest originale var Finn Juhl, der udviklede sit helt unikke formsprog, inspireret af bl.a. moderne kunst. Hans organiske og fint bearbejdede møbler er netop nu genstand for fornyet interesse i forbindelse med 100-året for hans fødsel.

Text: Susanne Holte

Fotos: Trapholt + Onecollection

Det var de svungne, organiske møbler der blev Finn Juhls særkende. Han gik tidligt i sin karriere som møbeldesigner imod strømmen, og tog som én af de første afstand fra Kaare Klints etablerede møbelskole, der dikterede rette linier og stramme geometriske udtryk. Finn Juhl var helt sin egen og hans udtryk er stadig let genkendeligt. Men selvom han var en ener og en original i ordets bedste forstand, kom han alligevel til at præge en hel generation af unge møbelarkitekter med sin forkærlighed for det skulpturelle. Finn Juhl havde en tæt tilknytning til den danske kunstscene. Blandt andet var han dybt involveret i den berømte ”teltudstilling” i foråret 1941 på Bellevue, hvor unge kunstnere ville indfange de hundredtusinder af københavnerne på skovtur i Dyrhaven og vise dem kunst. Imidlertid kom kun 30 betalende gæster i teltet! Finn Juhl var manden der skaffede udstillingsteltet og konstruerede en bro, der førte over en kløft til teltet. Her udstillede de unge fremadstormende kunstnere i kredsen omkring kunsttidsskriftet Helhesten (1940-44): Else Alfelt, Ejler Bille, Egill Jacobsen, Asger Jorn, Egon Mathiesen, Sigurjon Olafsson, Carl-Henning Pedersen, Erik Thommesen og veteranen Vilhelm Lundstrøm. Disse samt Richard Mortensen, Robert Jacobsen, Axel Salto, Anna Thommesen og Sonja Ferlov Mancoba var alle kunstnere, som Finn Juhl indrettede sig med i sit private hjem, og flere udstillede han sammen med gennem hele livet. Hans idéer om at forene det kunstneriske udtryk med det funktionelle blev videregivet, da han som leder af Skolen for Boligindretning underviste mange af de nye møbeldesignere, men han kom først og sidst til at danne skole via sine møbler og sin helt specielle tilgang til design og indretning. Finn Juhl fungerede i mange år som en særdeles eftertragtet indretningsarkitekt og han kom til at sætte sit markante fingeraftryk på bl.a. Bing & Grøndahls butik på Amagertorv, på FNs hovedkvarter i New York og på en række Georg Jensen butikker rundt om i verden. Han designede interiøret til SAS’s DC fly, indrettede biografer, udstillingsstande, ambassader og hoteller.

Tilfældighedernes spil

Finn Juhl, der blev født i 1912, havde oprindelig ingen ambitioner om at komme til at tegne møbler. Han ville gerne have læst historie, men hans far, der var tekstilgrosserer, mente ikke at det var vejen at gå for den unge Finn, der i stedet kom til at studere arkitektur på Det Kongelige Danske Akademi for Fine Kunster. Efter fire år fik han ansættelse på Vilhelm Lauritzens tegnestue, hvor han arbejdede i 11 år frem til 1945. Så var tiden moden til at etablere egen tegnestue sideløbende med at han begyndte at undervise på Skolen for Boligindretning. På det tidspunkt havde han godt fat i møbeldesignet. Faktisk skabte han de første møbler til sit eget hjem i midten af 30’erne, og fik siden sin egentlige debut som møbelarkitekt i 1937, hvor han deltog i snedkernes årlige udstilling med en stol udført af møbelsnedker Niels Vodder. Samarbejdet med Vodder kom til at vare frem til 1959, og de to skabte i fællesskab den spændstige 45-stol, der blev et nybrud indenfor dansk møbeldesign. Senere fulgte møbler som Høvdinge-stolen, Ægypter-stolen, Japan-stolen og mange andre beslægtede møbler, som hver især udmærkede sig ved et organisk svunget stel og et flydende sæde- og rygstykke, der nærmest så ud til at svæve frit over stellet.

Finn Juhls fine lille to-personers sofa fra 1941 fik kælenavnet Poeten og Lillemor efter tegneserien af samme navn. Tegneserien blev filmatiseret i 1959 og her indgik Finn Juhls møbler i scenografien. www.onecollection.com

Møbel ikoner

Langt de fleste af de møbler, som i dag har ikon-status, og som kan ses på museer over hele verden, blev udført i teak, der på grund af sine fortrinlige egenskaber, var Finn Juhls foretrukne træsort. Også her satte han nye standarder, fordi det lykkedes ham at finde metoder til at bearbejde den hårde træsort industrielt – en teknologisk landvinding, der banede vejen for en enorm dansk møbeleksport – ikke af Finn Juhl møbler, men af mere eller mindre begavet udførte plagiater. Finn Juhl, hvis møbler var og er for feinschmeckere, kom til gengæld til at stå fadder for begrebet Danish Modern, og i dag er der fornyet og velfortjent fokus på hans helt særlige talent. Den originale formgiver nåede også at tegne en lille håndfuld huse, bl.a. sit eget japonistisk inspirerede hus på Kratvænget i Ordrup. Det byggede han i 1941 og her blev han boende i til sin død i 1989.Finn Juhl oplevede stor anerkendelse mens han levede. Det blev til flere priser og udstillinger, ærestitler og ikke mindst en Dannebrog orden. Finn Juhl kollektionen produceres i dag af Onecollection, der har base i Ringkøbing.

Høvdingestolen, FJ49, blev inspireret af Finn Juhls interesse for såkaldt primitiv kunst. Den er i dag et ikon indenfor dansk møbelkunst og indgår i Onecollections store kollektion af Finn Juhl møbler. www.onecollection.com

Finn Juhl nåede at sætte sit markante fingeraftryk på dansk møbeldesign gennem flere årtier. Her et bredt udsnit af hans designs. Finn Juhl (1912-1989) er mest kendt for sine markante bidrag til dansk møbeldesign. Et skulpturelt formsprog samt nye principper for selve møbelkonstruktionen er Finn Juhls kendetegn. Udstillingen på Trapholt sammenstiller hans værker parvis med samtidens største danske designere og perspektiverer Finn Juhl i forhold til samtidens kunst.

Oplev Finn Juhl på Trapholt

Arkitekten Finn Juhl (1912-1989) er mest kendt for sine markante bidrag til dansk møbeldesign. Et skulpturelt formsprog samt nye principper for selve møbelkonstruktionen er Finn Juhls kendetegn. Udstillingen på Trapholt, der åbner den 30. januar 2012 og som kan ses året ud, sammenstiller hans værker parvis med samtidens største danske designere og perspektiverer Finn Juhl i forhold til samtidens kunst. For historien om Finn Juhl er og også historien om dansk designs og kunsts guldalder midt i det 20. århundrede med designtalenter som Kaare Klint, Hans Wegner, Børge Mogensen, Arne Jacobsen, Poul Kjærholm – for ikke at tale om de mange kunstnere, der var i omgangskredsen.

Mindre skala

Finn Juhl arbejdede også i mindre skala og han tegnede gennem sin karriere også en del brugskunst i form af skåle, skamler, papirkurve og bakker. TurningTray er med dens stilrene linjer og smukke former et fint eksempel på det. Vendebakken skiller sig ud med sin gennemtænkte funktionalitet, æstetiske ynde, diskrete elegance og rene linjer. Bakkerne er håndlavede i Danmark i teaktræ og laminat. Der er reelt tale om to bakker i en, da de er ens på begge sider, men med to forskellige farver, som hver især skaber en unik glød i træet. Bakkerne fås i tre størrelser og flere farvekombinationer, hvilket skaber en høj grad af mulighed for individuel kombination. Bakkerne fremstilles i dag af designvirksomheden Architectmade. www.architectmade.com

TurningTray er med dens stilrene linjer og smukke former så aktuel som aldrig før. Vendebakken skiller sig ud med sin gennemtænkte funktionalitet, som rummer et væld af muligheder for tidens individuelle forbruger, der sætter en ære i at være designmæssigt i front. I sig selv er den et gennemdesignet mesterværk, som medvirker til at gøre ethvert måltid til en ekstra oplevelse.

Fornemmelse for form

Han har skabt en af verdens mest ikoniske og populære bygninger – Sidney Operaen, en bygning, der på storslået vis er med til at definere en hel nation, men han har også præsteret så meget andet i sin lange karriere. Jørn Utzons virke beskrives nu i en aktuel bog – Jørn Utzon – Arkitekturens tilblivelse og virke.

Text: Susanne Holte

Foto: Freyssinet

Der er skrevet og sagt rigtig meget om Jørn Utzon – en af Danmarks berømte sønner, der for længst har slået sit navn fast ude i den store verden med sin originale og humane arkitektur. Han har været inspirationskilde for flere generationer af arkitekter, han har dannet skole og skabt debat, og nu er han igen aktuel i en ny bog, skrevet af Michael Asgaard Andersen, som går bag om de traditionelle fremstillingsformer af arkitekten og i stedet fokuserer tematisk på de mange projekter Utzon har signeret. Bogen, der bærer titlen ”Jørn Utzon. Arkitekturens tilblivelse og virke, er opdelt i seks hovedtemaer: sted, arbejdsmåde, byggekultur, konstruktion, materialitet og levevis. Det vil sige at forfatteren angriber materialet på tværs af projekter og kronologi. Der er altså ikke tale om en livsskildring eller en kronologisk gennemgang af Utzons samlede værker, snarere en indsigt i den måde arkitekturen er opstået på og ikke mindst den arkitekturopfattelse, der ligger bag. Bogen peger samtidig på centrale arkitektoniske problemstillinger i dag. Illustrationerne i bogen dokumenterer skabelsen af byggede og urealiserede projekter samt bygningerne efter ibrugtagning. Derfor er det traditionelle arkitekturfotografi, som ofte tages lige efter, bygningen står færdig, kun i mindre grad inkluderet. Der er i stedet lagt vægt på at illustrere arkitekturens processer fra de første skitser til bygningernes patinering. Bogen indeholder derfor mange skitser, tegninger og modeller fra Utzons tegnestue samt fotografier af byggepladser og bygninger, såvel som fra rejser. På den måde er der ikke tale om en coffee-table-book, der byder sig til i kraft af sine glittede billeder, men snarere om et værk der møder den arkitekturinteresserede i øjenhøjde. Selvom bogen hævder at henvende sig til den alment interesserede læser, så er der nok mere at hente for arkitekter, fagfolk og andre med særlig interesse for arkitektur. Det skyldes ikke at Michael Asgaard Andersen på nogen måde henvender sig til sine læsere i et akademisk og elitært sprog, men snarere at vi normalt bombarderes med letkøbte løsninger. Utzon har i øvrigt selv skrevet en række af teksterne om egne projekter og sit syn på arkitektur og det giver en god fornemmelse af den refleksive måde han arbejdede på. Taksterne fremstår som væsentlige udsagn om samtidens arkitekturopfattelse og bidrager til at belyse bogens temaer. Michael Asgaard Andersen (f.1973) er selv arkitekt MAA, Ph.d og assisterende kurator på Louisiana Museum for Moderne Kunst, og hans faglige baggrund er med til at give bogen tyngde.

Jørn Utzon – Arkitekturens tilblivelse og virke

Michael Asgaard Andersen

Nyt Nordisk Forlag Arnold Busk

Vejledende pris 349,95

312 sider, illustreret i farver. Indbundet.

Udkom 16. Nov. 2011

”At være i kontakt med tiden, med omgivelserne, at se inspirationen i selve opgaven, er en nødvendighed for at kunne oversætte opgavens krav til et arkitektonisk sprog, der danner en enhed af alle de forskellige faktorer. Samtidig må arkitekten have en fabulerende evne, som man sommetider kalder fantasi, sommetider drømmeri.”

Jørn Utzon