Tag: Arketipo

Still got the blues

Thonet.

Hen i det blå – siger vi, når noget er lidt småtosset, men faktisk er blå slet ikke nogen helt fjollet farve. Den virker nemlig både beroligende og afslappende, modvirker kaos og åbner for kommunikation og skaber fred og harmoni – og er måske af alle nævnte grunde lige netop den farve, der er allermest brug for i en verden på randen af hysteri.

Text: Susanne Holte

Det er videnskabelig bevist: den blå farve virker afslappende. Den dæmper pulsen, sænker blodtrykket, nedsætter stofskiftet, køler os ned og får os til at slappe helt af. Måske var det derfor, den italienske renæssancemaler Cennino Cennini kaldte blå for den mest fuldkomne af alle farver.

Blå er den ene af de tre primærfarver. Det er himmelens og havets farve, men det er også tillidens, visdommens og magtens farve – og er derfor yndet brugt på uniformer, fly, firmalogoer og offentlige indretninger – kort fortalt på steder, hvor der er brug for at signalere pålidelighed og seriøsitet. Den maskuline blå tilhører både manden i kedeldragten, søens folk, de royale og adelige med blåt blod i årene. Den tilhører drømmere og melankolikere, stjernekiggere og naivister – og så har den tætte bånd til det religiøse. I det gamle Egypten var farven forbundet med guden Amûn, i Indien tilhører den blandt andre guden Vishnu, hinduerne kobler den til Krishna og Asa-dyrkere vil vide at Odins kappe var blå. Det samme gjaldt Jomfru Marias kappe, som for mange står som symbolet på evigheden.

Evigheden er også i spil når man vender blikket mod himmelens blå og fortaber sig i refleksioner om det uendelige. Romantikerne blandt os ved, at den blå blomst er et universelt symbol for poesien. Mennesker med interesse for det alternative mener, at den blå farve er knyttet til hals-chakraet og forbundet med tale og hørelse og dermed med åndelig kommunikation. Den mørkere indigo tilhører pande-chakraet som står for klarsyn og intuition.

Blå er bindeleddet mellem lys og mørke, bedst illustreret i den blå time, som i gamle dage blev brugt til eftertanke. Det er også farven på en sindsstemning og en dertil knyttet musikgenre, der kan få det til at krible i fingrene på guitarentusiaster – og så er det en uforlignelig farve til møbler, tekstiler, lamper, tæpper og, og, og – se bare her de skønne variationer over azur, cyan, kobolt, indigo……

Glasbordet er, ligesom den blå farve, en evig gyldig klassiker. Akim bordet er designet af Oscar og Gabriele Buratti for italienske Gallotti & Radice. Fås med oval eller rektangulær krystaltop og farvet glasunderstel. www.galottiradice.it

Et møbel kan næsten ikke blive mere casual end Giuseppe Vigano’s superflotte Auto-reverse sofa for italienske Arketipo. Designet fremstår blødt og afslappet, men er alligevel skarpt i sit snit. Fås med både læder og tekstil – her er den i en smuk støvet blå variant. www.arketipo.com

Bloom easy chair, design Kenneth Cobonpue.

Japan Handmade er en designvirksomhed, der præsenteret japansk kunsthåndværk og japansk møbeldesign. De går dog ikke af vejen for at arbejde på tværs af landegrænser og krydse oceaner. Indigo- bordet er for eksempel blevet til i samarbejde med det danske OeO Design Studie. Bordet er håndlavet af Shuji Nakagawa i Japan. Pris på forespørgsel. www.japan-handmade.com , www.oeo.dk

Cherrybomb er et nyt lyssystem skabt af Lindsey Adelman for Nilufar Gallery.

Naturens perfekte geometriske former inspirerer CTRLZak Art & Design Studio, der har taget afsæt i de pentagonale og heksagonale strukturer, der findes i træets ved. Resultatet er disse krystalagtige formater, der samlet set udgør en stol. Beklædt med økologiske tekstiler i en række forskellige blå nuancer. Foto: Thorsten Greve. www.ctrlzak.com

Designeren Maarten De Ceulaer har gennem nogle år udforsket temaet kuffert. Et af de seneste resultater er The Leather Collection, hvor kufferter og brevtasker bliver til moderne møbeldesign, som for eksempel dette spejlmøbel, håndlavet af den kendte belgiske læderkunstner Ralph Baggaley. www.maartendeceulaer.com

Deep Sea glassreolen er designet af Nendo for Glass Italia. www.glassitalia.com

Puffen er et multifunktionelt møbel, som næsten kan sniges ind alle steder. Elephant puffen, designet af Nadadora Studio for Sancal, giver endnu flere anvendelsesmuligheder fordi den også kan forsynes med en miniature bordplade med plads til kaffekoppen eller labtoppen. Her er Elephant klædt i blåt og står på elegante kobber-ben. www.sancal.com

Ilva er også hoppet ud i det blå med en lang stribe møbler: sofaer og lænestole betrukket med himmelblåt og kongeblåt stof. Blandt nyhederne til sæsonen er Snooze  sofaen med lyseblå uldfilt og ben i lakeret ask. Pris: 8.999,- kroner hos ILVA

Nogle møbler signalerer et ”varmt velkommen”, således med fisnke Matti Klenell’s vamsede og imødekommende Panda Chair, tegnet til svenske Källemo. Her er den med blålakeret stel og meleret blåt tekstil. www.kallemo.se

Philipp Aduatz, Reverse Chair.

Källemo står for sin helt egen møbelstil: skandinavisk avantgarde med fokus på funktion. Indenfor disse rammer passer Gustav Persons fine lille Pussel skammel helt perfekt. Den er samlet helt uden skruer ligesom bordet Spänna af samme designer. Her med et sæde i en fin dueblå nuance. Pris: 2.200,- kroner www.kallemo.se , www.agneta.dk

Richard Brendon sætter med sin porcelænskollektion Patternity helt nye standarder for hvordan bone-china kan tage sig ud. Stellet, der omfatter mange forskellige dele, er hånddekoreret i England og kobler på ekspressiv vis en fin gammel tradition med Richard Brendon’s erfaringer med keramik. www.richardbrendon.com

Say O er navnet på en helt ny stolekollektion med et markant grafisk udtryk. Bag designet står KnudsenBergHindenes. www.sayo.dk

Pressed Chair fra Nils HolgerMoormann.

Benfri

Ligesom ben kan få et møbel op at svæve og virke fnuglet, kan fraværet af selv samme forsyne et bord eller en stol med en grundfæstet skulpturel effekt. Formen vokser frem af fladen og der føjes en overraskende dynamik og spænding til designet, som på mange måder kommer til at virke helstøbt og organisk.

Text: Susanne Holte

Normalt sidder der et i hvert hjørne, i andre tilfælde må man nøjes med et enkelt centreret ben til at bære stolens sædeskal eller bordets plade, men man kan også – som mange designere har valgt at gøre netop nu – vælge helt at undlade benene, og i stedet lade møblet ”vokse” op af underlaget. Resultatet bliver ikke nødvendigvis et tungere look, men ofte et mere skulpturelt helhedsindtryk. Kunstgrebet stiller dog store krav til designerens materialeforståelse og sans for proportioner. Processen kan på mange måder sidestilles med skulptørens og billedhuggerens arbejde – hvor det gælder om at skære ind til benet og nå frem til en selvbærende konstruktion i formmæssig balance.